Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

87 Stof, ligesaa meget vandt den gamle ved Opdagelsen af en ny iltet Syre, der var analog med iltet Saltsyre. løvrigt har Jodet i sit Ydre slørst Lighed med krystalli- seret Manganoverilte, og luftformigt Chlor og Jod ligner nærmest Salpetersyrling. 1806 kunde en Kemiker, støttet paa de samme Grunde, som Davy anfører for, at Chloret er usammensat, have paastaaet, at Alkalierne vare usamniensatte, og dog vilde han have taget fejl: „Hvem kan nu i förhand beräkna verkningerna t. ex. af ett lOOparigt batteri, hvar livart par har 100 fots vida?“ Siden Davy opdagede, at Alkalierne og de alkaliske Jordarter vare sammensatte Legemer, slutte vi, al det samme er Tilfældet med Lerjord, Ytterjord, Beryl- og Zirkonjord, skjøndt det endnu ikke er experimentell bevist. Er der mindre Grund til af den store Lighed, vi finde mellem Saltsyre, Fluorets og Jodets Brintforbindelser paa den ene Side og Svovl-, Salpeter- og Arseniksyre paa den anden, at slutte, at de første lige saa vel som de sidste indeholde Ilt? — „Jag skal anse mig öfverbevist om den äldre lärans orig- tighet då ni kan framlägga elt didhörande fenomen, som den ej kan förklara con- sequent med den ötriga kemiska theorien, men jag skal icke förklara mig för den nya lärans anhängare förr, än denna lära blifvit consequent med den nya kemiska theori, som måste uppgöras på ruinerne af den hon störtat; ty jag fordrar af hvarje enskild sats, att den måste öfverensstännna med (ien öfriga kemiska lärbyggnaden, så at den kan införlifvas dermed":). Men saa betydningsfulde disse Indvendinger end vare, forniaaede de ikke at rokke den nye Lære, som med stedse voxende Kraft gjorde sig gjældende. Allerede i Foraaret 1816 imødegik Sughomlinov Berzelius’s Afhandling i et større Arbejde* 2), som indeholder mange træffende Bemærkninger. At Chlorsyren indeholder 5 At. Ilt, kan ikke med Rette gjælde som en Indvending mod den nye Lære, saa længe Aarsagen til de bestemte Forhold, hvori Stofferne forene sig, endnu er ubekjendt. Suchomlinov kunde have tilføjet, at Berzelius’ Antagelse, at Salpetersyren indeholdt 6 At. Ilt, beroede paa hans Hypothese om, at Kvælstoffet var iltholdigt, en Mening, som langtfra havde fundet almindelig Tilslutning. At Chlor skulde være niere elektronegativt end Ilt, fordi det uddriver denne af Kaliumoxyd, kan ikke siges at stride mod de elektrokemiske Grundsætninger: saa maatte Kalium ogsaa være mere elektropositivt end Brint, fordi det uddriver Brint af Vand. Derimod frembyder Saltsyrens Sammensætning efter den ældre Theori en væsentlig Uklarhed. Efter den elektrokemiske Theori maa Saltsyrens Radikal være temmelig elektronegativt, siden det paa sit første Iltningstrin danner en stærk Syre. Berzelius stiller det selv efter Svovl og Fosfor. Saltsyrens Bestanddele, Murium og Ilt, maa derfor være bundne ved en svag Affinitet, men dette stemmer ikke med, at den ikke kan sønderdeles selv ved de stærkeste Midler. — Fosgen kan efter den nye Theori opfattes som en Forbindelse af 2 positive og 1 negativt Stof eller som en Forbindelse af 2 negative og 1 positivt Stof. Thi Chlor og Kulstof ere begge positive overfor Ilt, og Chlor ') Ibid. 5, 279—378; først trykt i Gilb. Ann. 50. 356, Aug. 1815. 2) Gilb. Ann. 57, 214—295.