Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

88 og Ilt begge negative overfor Kulstof. Ganske paa samme Maade er Forholdet ved alle andre Forbindelser af 3 Stofler, f. Ex. Forbindelserne af Ilt, Kulstof og Brint, idet de to første ere negative overfor Brint, og Brint og Kulstof positive overfor Ilt. Giese, paa hvis Foranledning Suchomlinov skrev sin Afhandling, mener endogsaa, at mange Plantesyrers sure Egenskaber hidrøre fra Kulstoffet1). Naar Fosgen sønder- deles af Iltbaser, dannes ligefrem Chlormetaller og kulsure Salte, kun med Ammoniak, som ikke indeholder Ilt, opstaaer et ejendommeligt Salt. Men overfor Metaller viser Fosgen Forhold, der slet ikke stemme med den ældre Lære, at det skulde være en Forbindelse af vandfri Saltsyre og Kulsyre. Det sønderdeles nemlig let af Zink, Tin og Antimon under Dannelse af Chlormetaller og Kulilte ; herefter maalte disse Metaller let afilte Kulsyren; ja selv ved Behandling med Antimonilte giver Fosgen Anti- monsmør, Kulilte og et højere Antimonilte [4Sb2O3-|-3COCZ2 = 2SZ?CZ3-|-3CO-|-6SöO2]. Her skulde altsaa efter den ældre Theori Kulsyre endog reduceres af Antimonilte.— Suchomlinov fremhæver stærkt Chlormetallernes store Analogi med Svovlmetallerne. Ghlor og Svovl ere begge elektronegative, men Chlor i langt højere Grad end Svovl. Begge forene sig med Brint til Brintsyrer, som begge ved Indvirkning af liere Metaller udvikle Brint. Med visse iltholdige Stoffer, f. Ex. Brunsten, Salpetersyre danner Chlorbrinte Vand og Chlor, Svovlbrinte sønderdeles endnu lettere paa samme Maade. Saltsyre og Chlorilter dekomponere hinanden gjensidig under Dannelse af Vand, medens Chloret baade af Chlorbrinten og Chloriltet bliver frit. Svovlbrinte og Svovl- syrling forholde sig paa samme Maade. Chlormetaller sønderdeles af Vand til salt- sure Metalilter, idet Chloret forener sig med Vandets Brint, Metallet med dets Ilt, flere Svovlmetaller danne ganske analogi svovlbrintesure Salte. I begge Grupper er der dog mange, hvor denne Proces ikke finder Sted, navnlig de uopløselige. De saltsure Salte afgive ofte ved Ophedning Vand under Dannelse af Chlormetaller; det samme er Tilfældet med adskillige svovlbrintesure Salte, hvorved der dannes Svovl- metaller, dog ikke med de svovlbrintesure Alkalier. Dog giver Baryt ved Glødning i Svovlbrinte Vand og Svovlbaryum. Baade Chlor og Svovl opløse sig i Alkalier under samtidig Dannelse af Chlor- eller Svovlmetaller og Alkalisalte af Chlorets eller Svovlets Iltsyrer. Medens der saaledes paa alle Punkter er den største Lighed mellem Chlor- og Svovl metaller, spørger Suchomlinov, hvor den af Berzelius saa stærkt fremhævede Lighed mellem Chlormetaller og Salte af Iltsyrer findes. Tvertimod vise Ghlormetallerne Egenskaber, som aldrig ere sete hos Saltene. I Tinchlorid opløses Svovl og Fosfor ligesom i Olier, i Chlorarsen og Chlorantimon ligeledes. Smeltet Chlorsølv opløser endogsaa Sølv. Kun efter at Chlormetallerne ere opløste i Vand og omdannede tit saltsure Salte, fremtræder Ligheden med Salte af Iltsyrer. Naar Berzelius mener, at Chlorkalium efter den nye Lære nødvendig maatte udvikle en betydelig Varme ved Opløsning i Vand, fordi Chlor forener sig med Brint, Kalium med Ilt og Chlorbrinte med Kali, maa det erindres, at Bestanddelene af Chlorkalium ere forbundne ved en saa stærk Affinitet, at den ikke ]) Denne Ide hidrører forresten ikke fra Giese, men fra Gay-Lussac (Ann. Ghim. 91, 148 [1814]).