Det Kemiske Syrebegrebs Udviklingshistorie Indtil 1830

91 paa Saltsyre1 2)- Aarel efter siger han i Anledning af sine Undersøgelser over Sulfo- cyansyre, at alle Forhold vedrørende den Syre og Blaasyre „kunna förklaras endasl efter den theori, man i sednare tider uppgjort för saltsyran, der syrsatt saltsyregaz betraktas såsom en enkelt kropp“, og at de Sønderdelinger og Gjendannelser af Vand, hvis Antagelse han og flere andre Kemikere havde anset som en stor Mangel ved denne Theori, virkelig maa finde Sted og lade sig bevise"). 1821 undersøgte Berzelius Chlorsvovlforbindelsernes Forhold, som jeg nedenfor skal komme nærmere ind paa, og finder, at disse sammenlagt med de jernholdige blaasure Saltes Natur, „gifva ett ganska betydligt stöd åt de nya åsigterna af saltsyran, emedan de alla måste förklaras efter en theoretisk åsigt, fullkomman likartad med Davy’s, Gay- Lussac’s og Thénard’s idér om saltsyrans sammensättning"3 4). Samme Aar frem- kom flere Undersøgelser, som bringe hatn til at udtale sig ligesaa bestemt. A. Vogel undersøgte kold koncentreret Svovlsyres Forhold tilsaltsure Metalsalte1)- Indeholdt disse virkelig Saltsyre og et Metalilte, skulde de alle dekomponeres af Svovlsyren under Udvikling af Saltsyreluft. ( modsat Fald maatte, for at Dekompositionen skulde ske, Metallet iltes af Svovlsyrens Vand og dettes Brint forene sig med Chloret til Saltsyre. Det viste sig, at Chloriderne af alle Metaller, som opløses i fortyndede Syrer under Brintudvikling, sønderdeles af kold koncentreret Svovlsyre under Ud- vikling af Chlorbrinte, men de, hvis Metaller ikke kunne dekomponere Vand, dekomponeredes heller ikke af kold Svovlsyre: „Desse försök hafva slagit ut helL och hållet till fördel för den nyare Theorien“5 6 7). Og da Faraday samme Aar havde opdaget Kulstoflrichlorid'), som efter den gamle Theori skulde bestaa af 3 At. vandfri Saltsyre og 1 At. vandfri Oxalsyre, erklærede Berzelius sig ganske afgjort for Davy’s Anskuelse, „ty visserligen er det svärt att, i den äldre theorien, inse hvarföre tvenna så starka syror, med så stort begär efter vatten, skola vara deri olösliga och genom sin inbördes förening upphäfva hvarandras frändskap till saltbaser" ')• Ogsaa L. Gmelin’s Opdagelse af Ferridcyankalium8) 1822 var ham et slaaende Bevis for den nye Læres Fortrin. Jernchloridets og andre Jerntveiltesaltes røde Farve havde han altid anset som Bevis paa, at disse Forbindelser indeholdt Jerntveilte, hvis „färg så till sägandes lyser igenom syran Men her forelaa et vandfril og iltfrit Salt, som alligevel var rødt og som paa 1 At. Jern indeholdt 3 At. Cyan. Det synes da klart, at 1 At. Jern med 3 At. Ilt, Chlor, Jod, Cyan, Sulfocyan og maaske endnu flere Stoffer danner røde Forbindelser: „Dessa omständigheter vederlägga de inkast jag själf gjort mot läran om chlor såsom enkel Kropp“9). ’) K. Vetensk. Akad. Handlingar, 1819, S. 274. 2) Ibid. 1820, S. 92-93. s) Ibid. 1821, 80; Berz. Årsberättelse 1822, S. 79 f. 4) Schweigg. J. 32, 51 (1821). 6) Berz. Årsber. 1822, 87. 6) Phil. Trans, 1821, S. 1. 7) Berz. Årsber. 1822, 68. 8) Schweigg. J. 34, 325. °) Berz. Årsber. 1823, 106. 12*