Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

2 undersøger ligesom Fysikken de Fænomener, der vise sig, naar de forskellige Legemer komme i Berøring med hin- anden; herved kan Legemerne 1) enten antage forbi- gaaende, forandrede Egenskaber, uden at deres Udseende eller Vægt forandres (f. Eks. Svovlets Forhold ved Gnid- ning, hvorved det bliver elektrisk, Jærnets ved Magneti- sering o. s. v.), 2) eller der kan indtræde dybt indgribende Forandringer i Legemets Natur, som Følge af hvilke der opstaar ny Legemer, hvis Egenskaber ere fuldstændig for- skellige fra de oprindelige Legemers. De først omtalte Fænomener henhører under Fysikkens, de sidstnævnte under Kemiens Omraade. Fysik og Kemi ere nødvendige Hjælpevidenskaber for de øvrige Naturvidenskaber, som ikke kan naa det ønskelige Maal uden Kendskab til de førstnævnte. Naturvidenskaben nøjes ikke med den nøjagtige, erfaringsmæssige Beskrivelse af Genstandene og af For- søgsresultaterne; den søger ogsaa at finde en Forklaring for disse; har man undersøgt en Række-Fænomener, da opstiller man en Formodning om, hvorfor netop disse Fænomener indtræde under de givne Forhold: man op- stiller en Hypotese-, ud fra denne kan man atter drage Slutninger, som kontrolleres ved Forsøg, og saafremt disse Forsøg føre til det Resultat, som man efter den opstillede Hypotese var berettiget til at vente, da vinder Hypotesen i Sandsynlighed; viser det sig, at den opstillede Hypotese er i Stand til at forklare en hel Række Fænomener og til at bringe disse i nøje Samklang med hinanden, da op- højes Hypotesen til en Teori. Det maa dog altid erindres, at kun det rigtigt og nøjagtigt udførte Forsøg og den der- ved vundne Erfaring er det faste Grundlag; Hypoteserne og Teorierne kunne besidde nok saa høj Grad af Sandsyn- lighed og medvirke til at bringe Videnskaben mægtige Skridt fremad — alligevel maa de vige for ny Hypo- teser og Teorier, naar Forsøget og Erfaringen viser, at de ikke længere gøre Fyldest til Forklaring af de Fæno-