Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

 dre. Det har Vf. 3,88. Udsat for Lyset omdannes det hurtigt til sort Arsen; 4) amorft, brunt Arsen, som faas ved Sønderdeling af en Blanding af Fosfortriklorid og Arsentriklorid med Vand: 3 P Cl3 + 2 As Cl3 + 12 H2 Q = 2 As + 3 H3 P O4 + 15 H Cl eller ved Reduktion af en saltsur Opløsning af Arsensyrling med Tinforklorid (s. d.); det har Vf. 3,7. Arsen fordamper ved Ophedning under Luftens Ad- gang uden at smelte og kan derfor kun smeltes under Tryk; Dampene have en citrongul Farve og en ubehage- lig, løgagtig Lugt; de er meget giftige. Opheder man Arsen under Luftens Adgang, brænder det med blaalig Flamme til Arsensyrlinganhydrid, As2 O3; med Klor for- binder Arsen sig under Ildfænomen til Arsenklorid, As Cl3; ogsaa de øvrige Halogener samt Svovl og mange Metaller forene sig direkte med Arsen. Saltsyre angriber ikke Arsen, derimod iltes det af Salpetersyre til Arsensyrling- anhydrid og ved videre Indvirkning til Arsensyre; Konge- vand ilter det til Arsensyre. Arsen og dets Forbindelser ere meget giftige. Arsenets Molekultal er 4 Gange dets Atomtal og altsaa = 300; først ved Hvidglødhede svarer Damptætheden til Molekultallet 150. Arsenets Brintforbindelser. Arsenbrinte, As H3. Fremstilling: Ved Indvirkning af fortyndet Svovlsyre eller Saltsyre paa Arsenzink faas ren Arsenbrinte: As2 Zn3 6 H Cl = 2 As H3 + 3 Zn Cl2. Blandet med Brint faas Arsenbrinte ved Tilsætning af en iltholdig Arsenforbindelse til Zink og fortyndet Svovlsyre (Marsh’ Prøve for Arsenik). Egenskaber: Arsenbrinte er en farveløs, ildelugtende, meget giftig Luftart, der bliver flydende ved -4—55°; den brænder med blaahvid Flamme til Arsensyrlinganhydrid og Vand; forhindrer man den fuldstændige Forbrænding