Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

208 opløses det let i fortyndet Salpetersyre, idet der dannes opløseligt Blynitrat. Under Luftens Adgang opløses Bly af Eddikesyre og ligeledes af Alkalier. Luftfrit Vand an- griber ikke Bly; har Luften derimod xXdgang, gaar der lidt Bly i Opløsning; dog vil Vand, der indeholder Natrium- eller Calciumbikarbonat, ikke opløse, men vel angribe Bly, idet dette dækkes med en fast, hvid Hinde. Bly anvendes til Blykamre i Svovlsyrefabrikationen, til elektriske Akkumulatorer, Blyrør, Kugler, Hagl (disse ere arsenhol dige), Fremstilling af Blyforbindelser m. m. Fremdeles benyttes det til flere Legeringer, saaledes blan- det med lige Dele Tin til Loddemetal. Der kendes 4 Ilter (Oxyder) af Bly, af hvilke følgende 3 ere de vigtigste: Blyoxyd, Pb O, Mønnie, Pb3 O4, og Bly- dioxyd, Pb O2. Blyoxyd, Pb O (Blyilte), dannes ved Forbrænding af Bly under Luftens Adgang og faas ved Indvindingen af Sølv af Værkbly (se ovenfor). Det kan fremstilles ved Ophedning af Karbonatet eller af Nitratet som et rødgult Pulver, og ved Fældning af en kogende Blysukkeropløs- ning med Ammoniakvand som lysegule Krystaller. Ved Ophedning smelter det og stivner ved Afkøling til gullige eller rødlige Krystalskæl (Sølverglød). Blyilte tiltrækker langsomt Kulsyre af Luften. Ved Glødning med Kul eller i Brint reduceres det til Bly. Det anvendes til Fremstil- ling af Mønnie, Blysalte, Plastre og tørrende Fernisser. Blyilte opløses i ringe Grad i Vand. Blyhydroxyd er en Anhydrobase (S. 155) og svarer til Sammensætningen 3Pb (0H)24-2H20; det faas ved Fældning af en Opløsning af Blyacetat eller Blynitrat med Kalium- eller Natriumhydroxyd som et hvidt Bundfald, der er opløseligt i Overskud af disse Fældningsmidler, men ikke i Ammoniakvand. Det er i ringe Grad og med alkalisk Reaktion opløseligt i Vand; ved Opvarmning gaar det over til Blyoxyd.