Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

14 Fremstilling: Brint fremstilles i Almindelighed ved Sønderdeling af Brintforbiiidelser, f. Eks. af Syrer, som alle indeholde Brint. I Regelen lader man Zink (eller Jærn) virke paa fortyndet Svovlsyre eller Saltsyre, hvor- ved Syrens Brint ombyttes med Metal, og der foruden Brint dannes et Salt (se Side 51); da Jærn altid indehol- der mere eller mindre Kulstof, faar man ved Anvendelse heraf en mindre ren (kulbrinteholdig) Brint. Kemisk ren Zink virker ikke paa fortyndet Svovlsyre; ved Tilsætning af en ringe Mængde Platinklorid eller Kobbersulfat ud- fældes der Platin eller Kobber paa Zinken, og der indtræ- der da en livlig Brintudvikling. Den udviklede Brint be- fries for Urenheder, idet man leder den gennem forskellige Iltningsmidler (f. Eks. en svovlsur Opløsning af Kalium- dikromat), og tørres sluttelig, idet den ledes gennem kon- centreret Svovlsyre eller porøst Calciumklorid; de sidst- nævnte Stoffer ere vandsugende og bruges til Tørring af de fleste Luftarter. Brint dannes ogsaa ved Indvirkning af Zink eller Alumi- niumspaaner paa koncentrerede Opløsninger af Kalium- eller Natriumhydroxyd. Til tekniske Øjemed kan Brint fremstilles ved Ophedning af læsket Kalk med Zink, Jærn eller Kul (Antracit). Eller af Vandgas (se denne) ved at fordraabe Kulilten. Af Vand, som er en Forbindelse af Brint og Ilt, kan Brint fremstilles 1) ved Hjælp af den elektriske Strøms Virkning paa syreholdigt Vand (Elektrolyse), hvorved Brinten udvikles ved den negative Pol; 2) ved Indvirk- ning af Natrium; eller 3) idet man leder Vanddampe hen over glødende Jærn; i begge de sidste Tilfælde træder Metal ind i Stedet for Brint i Vandet (se Side 50—51). Egenskaber: Brint er en farveløs Luftart uden Lugt og Smag; den lader sig først ved højt Tryk og lav Tempe- ratur fortætte til en farveløs Væske. Flydende Brint ko- ger ved -4- 252,5 °, ved denne Temperatur bliver alle andre Luftarter, undtagen Helium, til faste Stoffer. Flydende