Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

221 hede spaltes, idet der efterlades Aluminiumilte og Kalium- sulfat. Alun anvendes i Farveriet (s. o.), Garveriet og Medicinen. Ammoniakalun, Al2 (S O4)8, (N H4)2 S O4 + 24 H2 O, faas paa tilsvarende Maade af Ammoniumsulfat og Alumi- niumsulfat og ligner fuldstændigt Kalialun. Ved stærk Glødning efterlader det Aluminiumilte. Aluminiumfosfat, Al P O4 + 3 H2 O, faas som et hvidt Bundfald ved Fældning af et Aluminiumsall med al- mindeligt Natriumfosfat; det er uopløseligt i Eddikesyre, men opløseligt i stærkere Syrer og i Natron; af Barytvand sønderdeles det, idet Aluminiumhydroxyd opløses, medens der udskilles Bariumfosfat. Aluminiumkarbonat kendes ikke. Fældes et Alumi- niumsalt med et Alkalikarbonat faas et Bundfald, der indeholder vekslende Mængder Kulsyre og forholder sig som Aluminiumhydroxyd. Aluminiumsilikater træffes sjældent i ren Tilstand i Naturen, men danne i Forbindelse med andre Silikater Hovedbestanddelen af den faste Jordskorpe. Kaolin, AL O3, 2 Si O2 + 2 H2 O (Porcellænsler), fin- des f. Eks. paa Bornholm, ved Meissen, St. Yrieux samt i Kina og Nordamerika. Det er dannet ved den samtidige Indvirkning af Kulsyre og Vand paa Feldspat, hvorved alkaliske Jordarter og Alkalier udvadskes og fjernes. I mindre ren Tilstand findes det almindeligt som Ler. Kao- lin er hvidt, blødt og ildfast; ogsaa Pibeler er ildfast, medens almindeligt Pottemagerier og andre urene Ler- arter ere smeltelige. Blandinger af Ler med Calciumkar- bonat kaldes Mergel (S. 199). Lerskifer er hærdnet, lag- delt Ler, der indeholder Glimmer, Sand o. a. Indblandin- ger; kaliholdig og svovlkisholdig Lerskifer (Alunskifer)