Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

43 Vil vi f. Eks. udregne hvormange Liter Ilt, man kan fremstille af Kaliumklorat ved Ophedning, fremgaar det af Ligningen: 2 K Cl O3 = 2 K Cl + 3 O2, at vi af hvert Grammolekule Kaliumklorat faa l112 Grammolekule Ilt lx/2 • 22,4 Liter = 33,6 Liter. Saafremt et Grundstof ikke selv er flygtigt og heller ikke 'danner flygtige Forbindelser, maa vi søge andre Metoder som Grundlag for Bestemmelsen af Atomvægten; af disse skulle her i Korthed nævnes et Par. 1) Det har vist sig, at Produktet af Grundstoffernes Atom- vægt og deres Varmefylde (Atomvarmen) for saadanne Grund- stoffer, hvis Atomvægt er under 40, som Regel er det samme Tal, nemlig omtrent 6,4 (Dulong og Petit’s Lov). A • v = ca 6.4. Heraf følger, at man, naar Varmefylden v kendes, tilnær- melsesvis kan beregne Atomvægten A, idet Grundstofferne have i fri og fast Tilstand samme Atom- varme som i deres Forbindelser: derfor vil Produktet af Mole- kulvægten og Varmefylden for en Forbindelse, der i sit Mole- kule indeholder n Atomer, være n ■ 6,4. 2) Atomvægten vil ogsaa kunne bestemmes paa Grundlag af Isomorfiens Lov. Mange Forbindelser have nemlig den Egenskab at krystalli- sere i samme Form, samtidigt med at de have en analog kemisk Sammensætning (o: at være isomorfe). Man betragter nu den Vægtmængde af et Grundstof, der i en isomorf Forbindelse kan erstatte den Vægtmængde, der svarer til den bekendte Atomvægt for et andet Grundstof, som det førstnævnte Grundstofs Atomtal. Eksempel: Svovlsurt Kali og kromsurt Kali krystallisere i samme Former: Svovlets Atomtal er ad anden Vej fundet 32, det viser sig nu, at der til 32 Dele Svovl i svovlsurt Kali svarer 52;1 Dele Krom i kromsurt Kali; man vil derfor sætte Kromets Atonivægt = 52,v Undertiden regner man med Stoffernes Ækvivalent- vægt i Stedet for med deres Molekul- og Atomvægt. Ved