Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

Forfatter: Odin T. Christensen

År: 1916

Forlag: Vilhelm Prior Kgl. Hofboghandels Forlag

Sted: KØBENHAVN

Sider: 276

UDK: 546 (022)

ODIN T. CHRISTENSEN

GRUNDTRÆK

AF DEN

UORGANISKE KEMI

FEMTE ÆNDREDE UDGAVE

VED

A. CHRISTENSEN

KØBENHAVN

VILHELM PRIORS KGL. HOFBOGHANDELS FORLAG

1916

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 288 Forrige Næste
50 det opløses i Vinaand og Æther med brun Farve, i Svovl- kulstof og Kloroform med violet Farve. Frit Jod farver Stivelseklister mørkeblaat; Farven forsvinder ved Opvarm- ning og viser sig atter ved Afkøling. Ved denne Reaktion kan Jod paavises i sine Metalforbindelser, naar man først frigør det af disse ved Hjælp af Klorvand. Jod forbinder sig direkte med de fleste Metalloider og med mange Metaller. Ilt, Kvælstof og Kul forener sig ikke direkte med Jod. Det uddriver Klor og Brom af deres Iltsyrer: H Cl O3 + J = H J O3 + Cl. Jod finder udstrakt Anvendelse i Medicinen, Fotografien og Farve- industrien. Det blev opdaget af Courtois i 1812. Halogenernes Brintforbindelser. (Syrer, Baser og Salte.) Halogenerne have, som tidligere omtalt, stærk Til- bøjelighed til at forene sig med Brint; Fluor forener sig direkte med Brint i Mørke og ved almindelig Temperatur under Eksplosion, idet der dannes Fluorbrinte H F, Klor forener sig direkte med Brint ved Lysets Indvirkning og danner Klorbrinte H Cl; Brom og Jod forene sig først med Brint ved højere Temperatur, idet der dannes Brombrinte H Br og Jodbrinte H J. De tre sidstnævnte Brintforbindel- ser ere farveløse Luftarter, som ere særdeles letopløselige i Vand. Fluorbrinte er flydende, men koger allerede ved 19 0 og er ligeledes meget letopløselig. De vandige Opløsninger af disse Brintforbindelse ere Syrer; de farve blaat Lakmuspapir rødt og have en sur Smag, hvilket er et Særkende for de fleste Syrer. Alle Syrer ere Brintforbindelser, ligesom de ovennævnte, og indeholde et eller flere Brintatomer, der kunne erstattes af Metal; de Metalforbindelser, som derved dannes, kaldes Salte.