Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi
Forfatter: Odin T. Christensen
År: 1916
Forlag: Vilhelm Prior Kgl. Hofboghandels Forlag
Sted: KØBENHAVN
Sider: 276
UDK: 546 (022)
ODIN T. CHRISTENSEN
GRUNDTRÆK
AF DEN
UORGANISKE KEMI
FEMTE ÆNDREDE UDGAVE
VED
A. CHRISTENSEN
KØBENHAVN
VILHELM PRIORS KGL. HOFBOGHANDELS FORLAG
1916
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
50
det opløses i Vinaand og Æther med brun Farve, i Svovl-
kulstof og Kloroform med violet Farve. Frit Jod farver
Stivelseklister mørkeblaat; Farven forsvinder ved Opvarm-
ning og viser sig atter ved Afkøling. Ved denne Reaktion
kan Jod paavises i sine Metalforbindelser, naar man først
frigør det af disse ved Hjælp af Klorvand.
Jod forbinder sig direkte med de fleste Metalloider
og med mange Metaller. Ilt, Kvælstof og Kul forener sig
ikke direkte med Jod. Det uddriver Klor og Brom af
deres Iltsyrer: H Cl O3 + J = H J O3 + Cl. Jod finder
udstrakt Anvendelse i Medicinen, Fotografien og Farve-
industrien.
Det blev opdaget af Courtois i 1812.
Halogenernes Brintforbindelser.
(Syrer, Baser og Salte.)
Halogenerne have, som tidligere omtalt, stærk Til-
bøjelighed til at forene sig med Brint; Fluor forener sig
direkte med Brint i Mørke og ved almindelig Temperatur
under Eksplosion, idet der dannes Fluorbrinte H F, Klor
forener sig direkte med Brint ved Lysets Indvirkning og
danner Klorbrinte H Cl; Brom og Jod forene sig først med
Brint ved højere Temperatur, idet der dannes Brombrinte
H Br og Jodbrinte H J. De tre sidstnævnte Brintforbindel-
ser ere farveløse Luftarter, som ere særdeles letopløselige
i Vand. Fluorbrinte er flydende, men koger allerede ved
19 0 og er ligeledes meget letopløselig.
De vandige Opløsninger af disse Brintforbindelse ere
Syrer; de farve blaat Lakmuspapir rødt og have en sur
Smag, hvilket er et Særkende for de fleste Syrer. Alle
Syrer ere Brintforbindelser, ligesom de ovennævnte, og
indeholde et eller flere Brintatomer, der kunne erstattes
af Metal; de Metalforbindelser, som derved dannes, kaldes
Salte.