Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

52 paa hinanden (»neutralisere« hinanden) under Udtrædelse af Vand. De Brintatomer i Syren, som kunne erstattes af Metal, benævnes »basiske Brintatomer«; erstattes disse alle af Metal, kaldes det dannede Salt et »normalt Salt«; er- stattes de kun delvis, dannes et »surt Salt«. Eksempel: H2 S O4, Svovlsyre, Na2 S O4, normalt Natriumsulfat, Na H S O4, surt Natriumsulfat. De fleste Metalloider danne Syrer, medens Metallerne væsentligst danne Baser; dog er der heller ikke her nogen skarp Grænse mellem Metalloider og Metaller. Fluorbrinte, H F. Fremstilling: Fluorbrinte frem- stilles ved Destillation af en Blanding af pulveriseret Flus- spat (Fluorcalcium) og Svovlsyre i en Bly- eller Platin- retort (Glas kan ikke bruges, da det straks angribes af Fluorbrinte): Ca F, + H, S O4 = Ca S O4 t 2 H F. An- vender man fortyndet Svovlsyre, faar man et Destillat af fortyndet Flussyre. Vandfri Fluorbrinte faas ved Ophed- ning af surt Kaliumfluorid, K H F2, som derved spaltes i Kaliumfluorid og Fluorbrinte: K HF2 = KF + H F. Egenskaber: Vandfri Fluorbrinte er ved almindelig Temperatur en farveløs Vædske, som koger ved 19,4 0 og bliver fast ved -4- 92,3 °; den har en yderst irriterende Lugt; Dampene ere farlige at indaande og irritere Huden stærkt. Fluorbrintens vandige Opløsning er en Syre (Flussyre); den angriber Glas, idet den med Kiselsyren i Glasset om- sætter sig til Fluorsilicium og Vand: Si O2 + 4 H F == Si F4 + 2 H2 O. Flussyre kan derfor ikke opbevares i Glaskar, men derimod i Guttaperkaflasker, da Guttaperka saavelsom Paraffin og Voks ikke angribes deraf. Paa Grund af sit Forhold overfor Kiselsyren finder Fluorbrinte Anvendelse til Ætsning af Glas. Koncentreret Flussyre afgiver ved Kogning Fluorbrinte; samtidigt stiger Kogepunktet, indtil