Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

54 under stærk Varmeudvikling. Opløsningen kaldes, som ovenfor nævnt, Saltsyre og er vægtfyldigere end Vand. Den stærkeste Saltsyre har Vægtfylden l,2i og indeholder 42,9 Procent Klorbrinte; den ryger i Luften. Opvarmes denne Syre, afgiver den Klorbrinte, og der overdestillerer tilsidst en Syre, som har en Vægtfylde af l,i0 og inde- holder 20 Procent Klorbrinte; den koger da uforandret ved 110 °; destilleres en Saltsyre, der er svagere end 20 Pro- cent, bortgaar der først Vand, indtil Syren har naaet det nævnte Indhold af 20 Procent Klorbrinte og det konstante Kogepunkt 110°. Dette ligger i, at alle andre Blandinger af Klorbrinte og Vand har lavere Kogepunkt end den 20 pct.holdige Syre og derfor destillere over før denne. Som Følge af den luftformige Klorbrintes særlige Op- løselighed i Vand, maa den opsamles over Kvægsølv eller, da dens Vægtfylde er lidt højere end Luftens, i en tør Flaske. Klorbrinte og Saltsyre angribe mange Metaller; der udvikles herved Brint og dannes Klormetaller; de ad denne Vej dannede Klorider ere, saafremt Metallet danner flere Klorforbindelser, af laveste Grad, f. Eks. Jern/orklo- rid, Tin/orklorid o. s. v. Højere Ilter udvikle Klor ved Opvarmning med Saltsyre, saaledes f. Eks. Brunsten (se S, 46), idet Saltsyrens Brint iltes til Vand. De saltsure Salte eller Metalkloriderne ere i Regelen opløselige i Vand; herfra undtages dog enkelte, særligt Sølvklorid, Kvægsølvforklorid og Kobber forklorid. I Analysen paavises Saltsyre ved Fældning med Sølv- nitrat i salpetersur Vædske, hvorved dannes uopløseligt Sølvklorid. Saltsyrens Fremstilling af Kogsalt-og Svovlsyre er angivet af Glauber i det 17de Aarh. Syren selv var kendt allerede i det 15de Aarhundrede. Beregningsogaver. 1) Hvormegen Klorbrinte kan fremstilles af 5 Kilogram Kogsalt, og hvormegen Svovlsyre fordres hertil?