Grundtræk Af Den Uorganiske Kemi

82 As II3 og Sb H3 forene sig ikke med Syrer. Ilternes syre- dannende Evne aftager ligeledes med stigende Atomtal. Til denne Gruppe slutter sig i enkelte Henseender Vismut, Bi = 208,0, som dog i andre Henseender slutter sig nær til Metallerne. Kvælstof. N = 14,01. Forekomst: I fri Tilstand findes Kvælstof i den at- mosfæriske Luft, af hvilken det efter Rumfang udgør om- trent 4/s- I bunden Tilstand findes Kvælstof i salpetersure Salte i Jordbunden, særligt enkelte Steder (Ostindien og Sydamerika) i Kali- og Natronsalpeter, endvidere i Am- moniak, der dannes i Jorden ved Forraadnelse af kvæl- stof holdige organiske Stoffer; fremdeles er Kvælstof en væsentlig Bestanddel af Dyrets og Plantens Organisme, hvor det findes i de saakaldte Æggehvidestoffer, i Kød, Brusk, Haar o. s. v. Kvælstofholdige Stofler ere derfor nødvendige saavel til Dyrenes som til Planternes Ernæ- ring. I Stenkul, der stamme fra Forverdenens Planter, findes ogsaa mindre Mængder Kvælstof, hvilket har stor Betydning for Fremstillingen af Ammoniumsalte. Fremstilling: Berøver man den atmosfæriske Luft Ilt, idet man leder en langsom, kulsyrefri Luftstrøm hen over glødende Kobber, forbliver Kvælstoffet i fri l iistand og kan opsamles over Vand, medens der samtidigt dannes Kobberilte, Cu O. Det saaledes fremstillede Kvælstof inde- holder Argon m. m. (s. n.). Af Ammoniak, N H3, kan Kvælstof frigøres, idet man leder Klor til Overskud af Ammoniakvand, hvorved Am- moniakkens Brint bindes til Klor: N H3 + 3 Cl — 3 II Cl + N; den dannede Klorbrinte forener sig med Ammoniak til Salmiak: 3 II Cl + 3 N IL. = 3N II4 Cl. Ligeledes faas Kvælstof ved Ophedning af salpetersyrlig Ammoniak: N II4 NO, = N. + 2 IL O; lettest faas Kvælstof ved Kog-