Vulkaner og Jordskælv

6 vist bragt store Fremskridt; hvor man i gamle Dage saa Virkninger af overnaturlige Magter i Jordens Dyb, kan man nu se eller i det mindste ane den naturlige Sammenhæng. Men den Forstaaelse, som er vundet, kan kun forøge Indtrykket af vor egen Afhængighed. Kendskabet til Vulkanerne er oprindelig hentet fra Syditalien og da især fra Vesuv, der længe har været betragtet som en Slags Hovedrepræsentant for Jordens „ildsprudende Bjærge”. Efterhaanden som Jordoverfladen er bleven kendt i større Ud- strækning, har man imidlertid erfaret, at de vul- kanske Fænomener i mangfoldige Egne har en langt mere storslaaet Karakter og vidtrækkende Be- tydning end i Syditalien. Desuagtet kan en Betragtning af Vesuv med For- del tages som Udgangspunkt for Skildringen af de vulkanske Fænomener; thi det berømte Vulkan- bjærgs Beliggenhed midt i en folkerig Egn med ældgammel Kultur, som det aldrig har formaaet at udslette, har gjort det til den grundigst under- søgte og fuldstændigst kendte af alle Vulkaner. Vi vil først betragte Vesuv i Udbrud. Om- staaende Afbildning (Fig. 1) gengiver Udbruddet i Aaret 1872, det første, hvor Øiebliksfotograferingen kom til Anvendelse. Fotografen, har opstillet sit Apparat et Stykke ovenfor Neapels Havnemole, i to danske Miles Afstand fra Vulkanens Top. Tværs over Neapelbugten ser man som hvide Smaaprikker Hu- sene i de ved Vesuvs Fod liggende Byer, som denne Gang blev skaanede for Ødelæggelsen. Over dem hæver Vulkanbjærget sig, først med langsomt sti- gende og vel dyrkede Skraaninger, derpaa efter- haanden stejlere; den øvre kegleformede Top, hvis Spids delvis er skjult i Darnpmasserne, naar en Højde af omtrent 4000 Fod over Havet.