Vulkaner og Jordskælv

101 stor, at man dér, hvor Revnen krydsede Landevejen, maatte op eller ned ad en nydannet, 19 Fod høj Skrænt for at komme videre, og paa samme Sted beløb den sidelænds Forskydning sig til 13 Fod. Her foreligger aabenbart en Revnedannelse, som gaar dybt ned i Jordskorpen. Ogsaa til Havet strækker Jordskælvene deres Virkninger. Skibe paa det aabne Hav mærker dem oftest som Stød — omtrent som om de pludselig stødte paa en Klippe — thi Havbundens sitrende Bevægelse meddeles til Vandet og fortsætter sig gen- nem dette. Som Regel lider Skibene ingen Skade derved, da de er byggede til at modstaa Bølgernes kraftige Stød; derimod er det ikke sjælden hændt, at døde Fisk i utallige Masser er set drive om paa Havoverfladen efter Rystelser af denne Slags. Langt farligere er de store Havbølger, som i visse Til-, fælde kan opstaa ved Jordskælv (ligesom ved under- søiske Vulkanudbrud), og som skyller langt ind over Kysterne. Ved det berygtede Jordskælv i Lissabon den 1. November 1755, som i Løbet af faa Minutter lagde den store og rige By i Ruiner, opstod saaledes en 40 Fod høj Havbølge, som baade i Byen og ved de omliggende Kyster skyllede mange Mennesker bort. At de omkomnes Antal ved denne Lejlighed blev særlig stort — der angives 32000 — skyldtes netop Havbølgen; i nogen Grad forøgedes Ulykkens Omfang ogsaa derved, at mange Mennesker, da Katastrofen indtraf, opholdt sig i Kirkerne, hvis mægtige Stenhvælvinger knuste dem under sig. Den umiddelbare Aarsag til Havbølgen maa søges deri, at en Kyststrimmel sank i Dybet under Jordskælvet; med den sank en nybygget Marmorkai, ligesom ogsaa alle» i Nærheden liggende Skibe sporløst for- svandt. Hvor Kaien havde staaet, fandtes efter Katastrofen 100 Favne dybt Hav.