Vulkaner og Jordskælv

102 De enkelte Jordskælvs Udbredelse viser mærkelige Forskelligheder. Det nysnævnte Jord- skælv i Lissabon føltes tydelig over næsten hele Vesteuropa og regnes at have frembragt kendelige Rystelser over et flere Hundrede Kvadratmil stort Areal; Jordskælvet paa Ischia i 1883, som paa selve Øen anrettede frygtelige Ødelæggelser, sporedes der- imod slet ikke paa det nærliggende Fastland. Paa lignende Maade forholdt Jordskælvet i Calabrien 1783 sig: trods sin. ualmindelig voldsomme Karakter mærkedes det kun lidet ud over det Omraade, hvor alt blev ødelagt. Her er Talen dog kun om de umiddelbart iagttagne Rystelser; paa fintmærkende Instrumenter kan de fleste stærkere Jordskælv spores over næsten hele Jorden. Naar Jordskælvene føles over store Arealer, kan man paavise, at Rystelsen bruger Tid til at for- plante sig fra det ene Sted til det andet. Den mærkes først der, hvor Virkningerne er stærkest, og Stødenes Retning mere eller mindre lodret; dette Sted har man kaldt Jordskælvets „Epicentrum”, og vi maa antage, at det ligger lige over Udspringet for Jordskælvet. Herfra forplanter Rystelsen sig til alle Sider som en Slags Bølgebevægelse i den faste Jord- skorpe og med stor, men yderst variabel Hastighed (fra nogle 100 indtil adskillige 1000 Fod i Sekundet). Langt større Interesse har dog de Undersøgelser, man i den senere Tid har gjort over den Dybde, hvor Jordskælvenes Udspring maa søges. Man kan danne sig en Mening herom ved at sam- menstille Iagttagelser over et og samme Jordskælv paa forskellige Steder, dels med Hensyn til Stødenes mere eller mindre skraa Retning, dels med Hensyn til Tidspunktet for Rystelsernes Begyndelse. Under- søgelser af denne Art er dog meget vanskelige, og det er hidtil kun lykkedes at naa ganske omtrent-