Vulkaner og Jordskælv

103 lige Resultater. Efter disse synes de fleste eller maaske alle Jordskælv at have deres Udspring i en i Forhold til Jordklodens Størrelse overordentlig ringe Dybde: nogle ganske faa Mil, ikke sjælden endog mindre end én Mil. Det har endvidere vist sig, at Udspringsstedet for et Jordskælv ikke kan antages at være et enkelt Punkt, men Rystelsen be- gynder samtidig paa en længere Strækning. Man har derfor Grund til at tro, at mange eller maaske alle Jordskælv simpelthen opstaar derved, at Jord- skorpen i faa Miles Dybde slaar Revner; disse Rev- ner, som fremkalder Rystelsen, behøver imidlertid ikke at hænge sammen med dem, der ved Jord- skælvet danner sig paa Overfladen. Vi maa tænke os Forholdene omtrent som i et Hus, hvor den nederste Del af Muren slaar en Revne; Beboerne paa Kvisten vil da mærke Rystelsen, og maaske vil den paa Grund af denne ogsaa komme Revner i den øverste Etage, men selve den første Revne, som frem- bragte Rystelsen, behøver ikke at fortsætte sig saa højt op i Muren, at den bliver synlig for Beboerne paa Kvisten. Det ovennævnte Resultat, at Jordskælvene opstaar i en Dybde, der som Regel ikke overstiger nogle faa Mile, medens de aldrig har deres Udspring i Jordens glødende Indre, finder sin Forklaring i den høje Varmegrad og det stærke Tryk, som hersker i større Dybder under Jordoverfladen. Erfaringen har vist, at Varmegraden overalt tiltager med Dybden, og skønt denne Tiltagen sjælden er mere end 1° Cel- sius for hver 100 Fod, man trænger ned, vil den dog medføre, at Stenmasserne allerede i en halv Snes Miles Dybde ikke længer har den Sprødhed, som udkræves til pludselige Revnedannelser; ogsaa det uhyre Tryk i de større Dybder, nemlig Vægten af hele den ovenover liggende Jordskorpe, vil mod-