Vulkaner og Jordskælv

121 til Jordens indre glødende Masser er den oprindelige Aarsag til Vulkanerne. Der er her ikke Tale om rask Nedtrængen gennem aabne Spalter, thi gennem saadanne vilde' tværtimod Lavaen selv trænge ud; den Nedtrængen, som mulig kan finde Sted, maa foregaa uhyre langsomt, gennem utallige fine Porer og for det blotte Øje usynlige Sprækker i de faste Klippemasser. I Jordskorpens dybere Partier maa der antages at være saa varmt, at Vandet bliver til Damp; i Dampform maa vi tænke os, at det trænger dybere og dybere ned gennem Sprækker, der er saa fine, at de vel kan tillade Dampens Pas- sage, men ikke den flydende Lavas. Man har mod denne Forklaring indvendt, at Trykket fra Dam- pen. i de flydende Lavamasser maatte forhindre, at der trænger mere Damp ned; denne Indvending holder dog næppe Stik, da man har Grund til at at tro, at Lavamasserne ved den høje Varmegrad i Jordens Dyb med Begærlighed indsuger Vand- dampene fra den porøse Jordskorpe og gaar i ke- misk Forbindelse med dem. Under saadanne Vil- kaar vil Dampene blive ved at trænge ind i den ildflydende Lava, og denne vil efterhaanden komme til at udøve et uhyre Tryk. Hvad der særlig taler for Rigtigheden af denne Forklaring, er, at alle Jordens Vulkaner ligger i Nærheden af Havet eller endog i dette; den største Afstand mellem Vulkaner paa Fastlandet og den nærmest liggende Kyst er henved 20 Mil (visse sydamerikanske Vulkaner), men som Regel er Afstanden langt mindre. — Dog er det ikke rimeligt, at nedtrængende Havvand er den eneste Kilde til Vulkanernes Dampproduk- tion; en væsentlig Del af denne stammer utvivlsomt fra Jordens Indre ligesom de øvrig© vulkanske Luft- arter, men det nedtrængende Havvands Rolle er