Vulkaner og Jordskælv

125 brudt fortsatte Udstrømninger af Dybets Damp og Luftarter i de vulkanske Eftervirkningers Egne i Betragtning. Paa disse Forhold maa vi særlig rette Opmærksomheden for at forstaa Vulkanernes Be- tydning. Man kunde tro, at den vulkanske Damp- og Luft- produktion var et overflødigt Arbejde, og at vi ikke behøvede Vulkanernes i andre Henseender saa uhyggelige Hjælp for at have Vand og Luft i al ønskelig Mængde. Men saaledes er Forholdene ikke. I Virkeligheden er der et stadigt Forbrug af Vand: af den Regn, som siver ned i Jorden, kom- mer ganske vist det meste igen frem gennem Kilder; men en lille Del bliver i Jorden og gaar tabt, idet Jordskorpens Mineraler optager det i sig og med det danner ny faste Stoffer. Hvor meget der ad denne Vej gaar tabt, lader sig næppe beregne; men at der i Løbet af den uhyre lange Tid, Jorden har eksisteret, maa være forbrugt store Mængder Vand, kan der ikke være Tvivl om. Vulkanerne har da gjort den Nytte, at de har vedligeholdt Havene gen- nem Jordens lange Udviklingstid; om der ingen Vul- kaner havde været, var efter al Sandsynlighed Van- det bleven opbrugt, før Udviklingen var naaet saa vidt, at Mennesket kunde tage Jorden i Besiddelse. Naar Jordens Indre engang i en fjern Eftertid er afkølet saa meget, at den vulkanske Virksomhed ophører, da maa efterhaanden ogsaa alt Vandet for- svinde fra Jordoverfladen. Endnu større er dog Vulkanernes Betydning for Vedligeholdelsen af Luftens Sammensætning. Den Gasart, som ved Vulkanvirksomheden bringes frem i størst Mængde1 fra Jordens Indre, er Kulsyre. Af dette Stof indeholder den Luft, hvori vi færdes, kun yderst lidt (kun 3/10 000 Jordens Atmosfære er Kul- syre). Kulsyren findes som bekendt i den af Dy-