Vulkaner og Jordskælv

22 Den egentlige Askekegle begynder, naar man ad Kørevejen er kommet op til omtrent 2500 Fods Højde; de næste 1100 Fods Stigning naas ved Hjælp af Jærnbanen, hvis Vogn paa Grund af Keglens Stejlhed er bygget som en Trappe og trækkes op med et Tov (Fig 7). Endnu er der henimod 500 Fod at stige, før Kraterranden er naaet. Man syn- ker ved hvert Skridt dybt ned i de løse Grusmasser. Hele den øvre Kegle bestaar nemlig af saadanne; den er simpelthen en Grusdynge, der efterhaanden har hobet sig op omkring Krateret som Følge af dettes Virksomhed. At ingen eller næsten ingen Lava- strømme ses i den øvre Del af Keglen, ligger i, at den tunge Lava som Regel ikke flyder ud over Kra- terranden. Thi de løse Masser kan ikke modstaa Lavaens Tryk, naar den stiger op i Kraterrøret; Keglen revner, og Lavaen bryder sig en Vej til Siden, forinden den naar Toppen. Beskaffenheden af det vulkanske Grus synes ved flygtig Betragt- ning vidt forskellig fra Lavaens. Alle Smaastyk- kerne er stærkt porøse, pimpsten- eller kokesagtige, og af forskellige Farver, graa, graaviolette, sorte og brune mellem hverandre. De større Stykker (Slag- ger og Bomber) kommer i ydre Beskaffenhed nær- mere til Lavaen og ligner dennes Skorpe. For Forstaaelsen af Vulkanerne er det nu af største Vigtighed, at disse Forskelligheder ved den nøjere Undersøgelse viser sig kun at angaa det ydre. Stoffet er det selv samme, hvad enten det frem- træder som Lava, som vulkanske Bomber, Slagger, Pimpsten, vulkansk Grus eller Aske. Strengt gælder dette dog kun for Produkter fra det samme Udbrud. Alle disse Produkter har oprindelig udgjort, den ild- flydende Stenmasse i Vulkanens Indre. Ved Ud- bruddet flyder noget af denne ud i sammenhængende Masser og størkner til Lavastrømme; andet spræn-