Vulkaner og Jordskælv

23 ges i Stykker ved den vulkanske Virksomhed, endnu inden Størkningen har fundet Sted, og slynges i usammenhængende Tilstand op i Luften; dér størk- ner det hurtig og falder ned som Bomber, Sniaastyk- ker og Aske. Den vulkanske Aske er derfor noget vidt forskelligt fra, hvad man ellers kalder Aske: den vulkanske Aske er Lavastøv. Hverken den eller de øvrige Udbrudsprodukter er ,,brændt” i almindelig Forstand; de har været glødende, smel- tede ved Jordens indre Varme, men de er ikke op- staaede som Følge af nogen. Forbrænding. — De grovere Stykkers kokesagtige Udseende skyldes alene Dampblærerne, som ikke faar Tid at undvige inden Størkningen. Er Lavaen meget sejflydende, kan de indesluttede Dampblærer komme til at ligge' saa tæt som Hullerne i en Svamp. Stykker af denne Be- skaffenhed er det, som kaldes Pimpsten; denne kan derfor produceres af alle Vulkaner, men de fineste og bedste Pimpsten — saadan faas fra Lipari, en af de smaa Vulkanøer nord for Sicilien — dan- nes af Vulkaner, hvis Lava er i særlig Grad sej- flydende. Kr ater ran den maa bestiges fra Vindsiden, naar man ikke vil være udsat for Fare. Der er paa Vesuv ligesom paa de fleste andre Vulkaner i Reg- len intet Ildsvælg at se ned i. Kraterbunden er næsten lukket af de løse udkastede Masser, af hvilke de største plejer at falde ned indenfor Kraterets Hand og triller tilbage i det. Kun gennem nogle faa Huller og Revner strømmer Dampen op. Kraterets Størrelse ændrer sig bestandig. I 1903 var dets Tværmaal næppe 200 Fod, og dets Dybde kun en halvhundrede Fod. Efter hvert stort Udbrud er Krateret derimod mægtig udvidet; dets Tværmaal var saaledes efter Udbruddet i 1822 henimod 1/4 Mil, og dets Dybde 1000 Fod. Straks efter Udbruddet til-