Vulkaner og Jordskælv

24 stoppes det paa nær nogle faa Aabninger i Bun- den, og omkring disse opbygges i de følgende Tids- rum med svag Virksomhed en lille Askekegle midt i det store Krater (Fig. 8). Den lille Askekegle, som i sin Top kun har et lille Krater, vedbliver at vokse, saa længe den svage Virksomhed vedvarer; til sidst udfylder den hele det store Krater, og Vesuv freni- byder da saaledes som nu for Tiden kun en enkelt spids Kegle med et uanseligt Krater. Dampudstødningen sker ikke uafbrudt, men med Mellemrum. I nogle Minutter er alt roligt; saa hører man fra Kraterranden en Larm, som naar Dampen slippes ud af Lokomotiver, og Larmen vokser med uhyggelig Hurtighed, indtil den, faa Øjeblikke efter at den er begyndt, gaar over til en voldsom Eksplosion: Dampmasser stødes højt op i Luften, og næsten straks derefter begynder Lava- stykkerne at regne ned. Mange af de sidste er endnu rødglødende, naar de falder. Føreren løber hen til en af de nærmeste og trykker en Kobbermønt ned i den for at vise, at den endnu ikke er helt størknet; Lavaklumpen tænder Ild i Stokken, paa hvilken han bringer den tilbage. Efter Eksplosionen indtræder Stilhed, indtil efter nogle Minutters Forløb det hele Fænomen gentager sig. En saadan rolig Virksomhed, kan paa Vesuv ved vare i Aarevis; at den til Tider helt kan dø hen, pr ovenfor nævnt. Blandt de ikke faa andre Vulkaner, som i lange Tider holder sig i svag og ufarlig Virk- somhed, er Stromboli, en af Øerne nord for Sicilien, mest berømt. Allerede i Oldtiden havde den Ry som et paalideligt Fyrtaarn; saa sikker kunde man være paa, at den hver Nat med korte Mellem- rum (oftest 5 å 10 Minutter) sendte sin Damp og sit Lysskær op fra Krateret. Naar Vesuv rører sig paa