Vulkaner og Jordskælv

32 som har en Højde af 443 Fod, dyrkes nu Grønsager; Kraterindsænkningen er foroven 1200 Fod bred og saa dyb, at dens Bund kun ligger lidet højere end Marken, uden om Bjærget; den lune Kraterbund be- nyttes som Frugthave. Paa lignende Maade som dette Bjærg maa vi tænke os hele Egnen opstaaet ved kortvarige Udbrud snart hist, snart lier: en paafaldende Modsætning til Vesuv, hvor Udbruddene Gang efter Gang gentager sig fra samme Krater. Paafaldende er ogsaa, at Monte Nuovos Dannelse, det eneste iagttagne Vulkan- udbrud i de Flegræiske Marker, indtraf i Vesuvs mest udprægede Hvileperiode; Man har søgt at for- klare dette ved at antage, at Vesuv spiller Rolle som en Slags Sikkerhedsventil paa Underverdenens Lava- kedel, saa at der kun er Fare for de omliggende Egne, naar Vesuv i længere Tid har været fast til- stoppet. — Er det end kun Eftervirkninger, som i vore Dage fremtræder i de Flegræiske Marker, kan man dog ikke stole paa, at den egentlige Vulkanvirksomhed her skulde være ophørt for stedse; efter Erfaringen fra 1538 ligger den Tanke nær, at det en skønne Dag kan bryde løs igen paa ganske uventet Sted. Anderledes i Mellemeuropa. Her træffes paa utallige Steder vulkanske Eftervirkninger, mest i Form af hede Kilder, sjældnere Kulsyreudstrømnin- ger. Saaledes i Ungarn, Bøhmen, Tyskland, Midt- frankrig. Men Virksomheden er svagere, Varme- graden lavere end paa de Flegræiske Marker. Eksempelvis har Kilden i Vichy i Frankrig en Varme- grad af 35—45° Celsius, Wiesbaden i Tydskland 68 °, Karlsbad i Bøhmen, der liører til de hedeste, har 75°. Vandet i disse og i Mellemeuropas øvrige vul- kanske Kilder indeholder Kulsyre og talrige Mineral- stoffer opløste. Vi maa her formode, at de endnu