Vulkaner og Jordskælv

33 ikke størknede Lavamasser, som afgiver Dampene og Varmen til Kilderne, ligger betydelig dybere, end Tilfældet er i de Flegræiske Marker; de gamle For- bindelseskanaler til Dybets ildflydende Masser maa i Mellemeuropa langt ned være fast tilstoppede af størknet Lava, saa at ingen Fare fra neden truer de talrige Bade- og Kursteder, som nu drager Nytte al Varmen fra Dybet. At i Virkeligheden disse Mellem- europas varme Kilder er vulkanske Eftervirkninger, kan med Sikkerhed sluttes deraf, at de ligger i Egne, som opbygges af Lavastrønime og Askelag; paa mange Steder, smukkest i Frankrig, Rhinprovinsen og Bøhmen, ses ogsaa velbevarede gamle Krater- bjærge i Kildernes umiddelbare Nærhed. Kun paa et enkelt Sted i Bøhmen synes gamle Beretninger at tyde paa, at Mennesket har overværet et sidste svagt Vulkanudbrud; i øvrigt tilhører den egentlige vulkanske Virksomhed i Mellemeuropa en fjern, for- historisk Tid. Vi finder saaledes i Europa vulkanske Eftervirk- ninger udbredt over langt større Strækninger end arbejdende Vulkaner; thi de sidste repræsenteres i vor Verdensdel kun af Vesuv paa Fastlandet og al nogle faa Vulkaner paa Middelhavets Øer og paa Island. En langt større Rolle end i Europa spiller virksomme Vulkaner ganske vist paa mange Steder i de øvrige Vei’densdele, men ogsaa dér finder man et lignende Forhold mellem de to Slags vulkanske Fænomener. Dette leder til at formode, at Jordens Vulkanvirksomhed i det hele og store er i Aftagende i den nuværende Periode. — De mærkeligste, men tillige de sjældneste blandt alle de forskelligartede vulkanske Eftervirkninger er de hede Springkilder, G e y s e r n e. Hos dem træffer vi ligesom hos Vulkanerne kortvarige Udbrud og længere, mellemliggende Hvileperioder; Geyserne er 3 N. V. Ussing : Vulkaner og Jordskælv.