Vulkaner og Jordskælv

41 jordiske Hulheder eller i Udvidelser af Kraterrøret. Gasapparatets Rolle besørges i Naturen af stærkt ophedet Damp, som fra vulkanske Masser i Jordens Dyb trænger op til Geyseren og holder den i Gang. Endelig har Flasken B og Kautsjukrøret, der for- syner Geyseren med Vand, i Naturen sit Modstykke i de underjordiske Vandaarer, som fører Vand til Kraterrøret og selv næres af Regnen, som falder paa de omgivende Strækninger. Naar her er dvælet ved Geyserne, er det ikke alene, fordi de hører med til Vulkanernes Eftervirk- ninger, men især fordi de kaster Lys over selve den egentlige Vulkanvirksomhed i de Tilfælde, hvor saaledes som hos Vesuv og de allerfleste andre Vulkaner Dampeksplosionerne spiller Hovedrollen. Hvorledes selve Udbruddene gaar for sig, er omtalt i det foregående; med Geyserne som Udgangspunkt er det muligt at naa i det mindste en delvis For- staaelse af Hviletiderne. Vel kunde det ved flygtig Betragtning synes iirimeligt at ville sammenligne de ofte med næsten utrolig Regelmæssighed arbejdende Geysere med en saa lunefuld og uberegnelig Naturvirksomhed som Vulkanernes. I denne Henseende foreligger dog kun en Gradsforskel, ja man kender endog enkelte Vul- kaner, saaledes som Stromboli, hvis Udbrud ind- træffer med en Regelmæssighed, som overgaar mange Geyseres. Geysernes Hvileperioder skyldes som nævnt det store Tryk, der hviler paa de dybt- liggende Vandmasser, og derved gør det muligt, at disse kan overhedes og ligesom samle Kræfter til Udbruddet. Et tilsvarende, men mangfoldige Gange saa stort Tryk hviler paa Lavaen i Vulkanens Dyb, thi Lavasøjlen i Vulkankrateret er langt højere end Vandsøjlen i Geyserrøret, og Lavaen selv er næsten tre Gange saa tung som Vand. I Vulkanens Dyb