Vulkaner og Jordskælv

42 vil derfor Varmegraden lange Tider igennem kunne stige og stige, saa at Katastrofen langsomt forberedes paa samme Tid, som Krateret foroven holder sig i fuldkommen Ro, og Bjærget med smilende Ydre ligesom lokker baade Mennesker, Dyr og Planter til sine frugtbare Skraaninger. Naar da til sidst Uroen begynder, og den første Dampsøjle stødes op fra Krateret, indtræffer et lignende Forhold som ved Geyserne: Dampboblerne fortrænger en Del af Lavaen i Kraterrøret og bringer noget af den til at flyde ud eller bortfjerner det i søndersprængt Til- stand som løse Udbrudsprodukter; men derved bliver Lavasøjlens Vægt og Trykket paa Lavamasserne i de underjordiske Beholdere pludselig mindre, og Kata- strofen indtræder, idet der udvikler sig Damp sam- tidig fra alle Steder i Bjærgets overhedede Lava- beholdere. Undertiden udtømmer Vulkanen hele sit Lavaforraad ved Udbruddet, og dette standser da af Mangel paa Lava; men selv naar de skjulte Lava- kilder, som forsyner Vulkanen, vedbliver at flyde, vil dog Udbruddet snart høre op. Thi Udbruddet er en Kraftanstrengelse for Vulkanen ligesom for Gey- seren. Det koster den hele det Varmeforrad, som er opsamlet i den forudgaaende lange Hviletid; og naar det er medgaaet, maa Dampudviklingen standse, og Lavaen paa ny som en samlet Masse fylde Kraterrøret. Trykket er derved atter bragt til Veje, og der maa ligesom hos Geyserne hengaa læn- gere Tid, før det næste Gang kan overvindes. Ogsaa i selve Udbrudsfænomenerne er der Lighed mellem Vulkaner og Geysere. Hos begge udgør Damp Hovedmassen af, hvad der udstødes, og hos begge søndersprænges den flydende Masse ved Dampudviklingen til Sprøjt og Stænk. Den vul- kanske „Aske” er frembragt paa ganske tilsvarende Maade som det fine Vandstøv fra Geyserne. —