Vulkaner og Jordskælv

43 Gennem Sammenligningen med Geyserne er vi naaet et Stykke frem i Forstaaelsen af Vulkanerne: det vil af det foregaaende indses, hvorfor Vulkan- virksomheden paa Jordoverfladen maa indskrænke sig til forholdsvis kortvarige Udbrudsperioder, ad- skilte af Hviletider, under hvilke det næste Udbrud forberedes. Men Afvekslingen af Hviletider og Ud- brud bliver hos Vulkanerne ofte særdeles uregel- mæssig, fordi der griber Forhold ind, som ikke har noget tilsvarende hos Geyserne. Saaledes først og fremmest Lavaens Størkning i Kraterrøret. Efter hvert Udbrud vil som Regel den øverste Del af Lavamassen i selve Bjærget størkne til fast Sten. Kraterrøret bliver derved lige- som tilproppet og forseglet, og naar „Proppen” sidder godt fast, kan den i lang Tid hindre Udbrud. Til Gengæld vil da Katastrofen, naar den endelig indtræffer, blive saa meget voldsommere. Vi faar herigennem ogsaa en Forklaring paa, hvorfor Ud- bruddene som Regel først i Løbet af nogle Timer eller Dage naar den fulde Styrke. Thi de størknede Lavamasser, som danner Proppen, kan ikke helt ■■bortfjernes paa en Gang; kun lidt efter Jidt vil de smelte eller slynges ud. Efter al Sandsynlighed maa man ogsaa i denne ,,Tilpropning” se Grunden til, at det ny Udbrud undertiden undlader at benytte det gamle Kraterrør og i Stedet bryder frem paa et eller andet Punkt ved Siden af, saaledes som Til- fældet var, da Monte Nuovo i de Flegræiske Marker dannede sig paa en flad Slette, omgivet af gamle Vulkankratere. Af endnu mere gennemgribende Betydning for Forstaaelsen af Vulkanvirksomheden er dog Spørgs- maalet om, hvorledes Vulkanerne næres. Hos Gey- serne er Forholdet simpelt; deres Næring er dels det fra Jordoverfladen nedsivende Regnvand, dels døn