Vulkaner og Jordskælv

46 ansaas den for ganske ufarlig. Ingen usædvanlige Naturbegivenheder indledede det store Udbrud i 1883. Vel havde man i Begyndelsen af Aaret mærket Jord- skælv paa Java og Sumatra, men saadanne regnes dér næsten som Hverdagsbegivenheder, og de var hverken før, under eller efter Udbruddet stærkere eller hyppigere end sædvanlig. Om Udbruddets Be- gyndelse har man faaet nærmere Underretning fra et tysk Skib ,,Elisabeth”, som den 20. Maj 1883 af- sejlcde fra Javas Nordkyst; fra dette Skib iagttoges henimod Kl. 10 om Formiddagen, hvorledes en hvid Dampsøjle pludselig hævede sig op over Krakatau; store askefyldte Skymasser blandede sig straks efter med den hvide Damp, og oppe i Luften bredte Aske- skyerne sig ud, saa at der snart indtraadte Mørke og Askeregn i vid Omkreds. Man foretog fra Skibet, straks da Udbruddet begyndte, en Maaling af Damp- søjlen: den viste sig at naa P/j danske Mil op i Luften! Samme Eftermiddag faldt Askeregn paa Java, hvor man ogsaa kunde høré Vulkanens Larm; først flere Dage efter fik man af Skibene at vide, hvor Udbruddet var. Det første stærke Udbrud sagtnede efter kort Tids Forløb, og Vulkanen vedblev nu i flere Maaneder at holde sig i snart svagere, snart stærkere Virksom- hed. Den besøgtes flere Gange af Ekspeditioner fra Batavia, hvorved det endnu den Ilte August blev konstateret, at hverken Vulkanøerne eller Hav- dybderne i Omegnen havde undergaaet større For- andringer. I Maj var der paa Krakatau et enkelt, omtrent 3000 Fod bredt Krater i Virksomhed, i Juni saas to, i August endog tre Kratere, som samtidig udsendte Dampsøjler. Lavastrømme fremkom slet ikke under hele Udbruddet; derimod udkastedes flere Gange, ogsaa inden den store Eksplosion, umaadelige