Vulkaner og Jordskælv

50 bølger flere Gange kom tilbage med omtrent lx/2 Døgns Mellemrum, idet de vedblev at løbe rundt om Jorden, indtil de tabte sig. — Umiddelbart iøjne- faldende var den stærke Aftenrøde, som viste sig overalt i Efteraaret 1883, og som efter al Sandsyn- lighed hidrørte fra, at der ved den store Eksplosion var slynget fine Askepartikler op i Luftens aller- højeste Lag, hvor de gav Anledning til ejendomme- lige Skydannelser, der bredte sig over hele Jorden. Man har kunnet beregne, at Asken ved Hovedudbrud- det maa være bleven slynget omtrent 7 Mil op i Luf- ten, og de fineste Partikler er sandsynligvis ført endnu højere. Da man efter Katastrofen den 27de August under- søgte Krakatau, var Vulkanen helt forandret. De udkastede Pimpstenmasser var stedvis ophobede i over 100 Fod tykke Lag og dannede bl. a. et Par ny Øer i Sundastrædet; disse Øer er dog senere blevet bortskyllede. Men dér, hvor selve Kraterne havde været i Virksomhed, fandtes efter Udbruddet kun Hav: den større nordlige Del af Krakatau Øen var forsvundet og havde givet Plads for Havdybder, der paa sine Steder endog oversteg 1000 Fod; ogsaa en Del af den til Øerne nærmest grænsende Havbund fandtes at ligge dybere end før Udbruddet. Den hele Strækning, som er sunket eller forsvundet, er lx/2 Gang saa stor som Amager. Det tidligere og nuværende Omrids af Øerne er vist paa foranstaaende Kort; Vulkanen udgøres nu af en Ringvold, der del- vis er overskyllet af Havet, saa at kun tre Stykker af den rager op som langstrakte Øer, og mellem disse ligger den vidtstrakte og dybe Kraterindsænk- ning. Ingen har set, paa hvilken Maade de to Tredie- dele af Hovedøen forsvandt. Ifølge den hollandske Geolog Verbeek, som nøje har undersøgt Krakatau,