Vulkaner og Jordskælv
Forfatter: N.V. Ussing
År: 1904
Forlag: Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 127
UDK: 551.2 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
51
maa vi tænke os, at Katastrofen den 27de August
er gaaet for sig paa følgende Maade. I Løbet af det
tre Maaneder lange Udbrud er lidt efter lidt den af
gammel Lava bestaaende Jordskorpe, som bar største
Delen af Øen, bleven svækket ved den stærke Op-
hedning, som efterhaanden smeltede eller blødgjorde
den; den gik i Stykker paa flere Steder, hvad der
viste sig ved, at Kraternes Antal forøgedes. Maaske
har der samtidig paa Grund af de store Masser Aske
og Pimpsten, som Vulkanen udstødte, dannet sig
underjordiske Hulrum. Til sidst kunde Lavaskorpen
ikke længer bære den Vægt, som hvilede paa den:
det hele styrtede i Dybet, og Havet brød ind over
de glødende Lavamasser. Hvad der saaledes for-
svandt i Dybet, var ikke Smaating: paa den sydlige
Del af Krakatau fandtes et massivt Lavabjærg paa
2500 Fods Højde, som spaltedes langs en omtrent
lodret Brudflade gennem Toppen, og den ene Halv-
del fulgte med de nedstyrtende Masser. Ved denne
Indstyrtning opstod Bølgebevægelsen, og den store
Eksplosion fremkom, idet Havet pludselig fik Adgang
til den glødende Lava.
Den store dybe Indsænkning mellem de tre nu-
værende Krakatau-Øer er saaledes et „Indstyrtnings-
Krater”. Man kender adskillige lignende, milebrede
Kraterindsænkninger (paa de Azoriske Øer, ved San-
torin i det ægæiske Hav o. fl. St.), om hvilke man
tidligere troede, at de var opstaaede ved uhyre Eks-
plosioner, som havde slynget hele den indenfor
Ringvolden liggende Del af Jordskorpen op i Luften.
I saa Fald vilde disse Kraterindsænkninger bære
Vidne om en Fortids-Vulkanvirksomhed af eksempel-
løs Styrke; men efter al Sandsynlighed er de ligesom
Krakatau opstaaede ved Indstyrtning af Jorden om-
kring virksomme Kratere af betydelig mindre Om-
fang.