Vulkaner og Jordskælv

52 Den hele Mængde fast Materiale, som i Form af vulkansk Aske og Pimpsten slyngedes fra Dybet op paa Jordoverfladen ved Krakataus Udbrud i 1883, anslaas af Verbeek til 18 Kubikkilometer, d. v. s. en Masse saa stor, at den vilde udgøre et Lag af V/2 Fods Tykkelse, hvis den bredtes jævnt ud over hele Danmark. Saa uhyre end denne Produktion er, kan Krakataus Udbrud dog ikke gøre Krav paa at regnes som det største i historisk Tid. I Reglen anføres som saadant Udbruddet af Tambora (paa en af Sundaøerne, Øst for Java) i 1815; dette skal have leveret en ti Gange1 saa stor Mængde Udbruds- produkter som Krakatau og anrettet endnu langt frygteligere Ødelæggelser; de paagældende Egne var imidlertid den Gang kun i ringe Udstrækning beboede af Europæere, og om de vulkanske Fænomener ved Tamboras Udbrud er Efterretningerne derfor ufuld- stændige. Udbruddet paa Martinique i 1902, som vi nu skal betragte, kan hverken i Udbrudsprodukternes Mængde eller i Henseende1 til de Forandringer, som Landet undergik, maale sig med Krakataus; Antallet af Ofre var heller ikke fuldt saa stort. Og dog har næppe noget Budskab — maaske med Undtagelse' af det om Jordskælvet i Lissabon 1755 — bredt Rædsel over den civiliserede Verden i saa høj Grad som Telegrammerne om Katastrofen paa Martinique: en blomstrende By tilintetgjort i Løbet af faa Minutter, henimod 30 ()()() Døde, hvoraf allermindst 5000 var Europæere (ved Krakataus Udbrud omkom kun 37 Europæere), og alt dette forvoldt ved et i Vulkaner- nes Historie ukendt Ødelæggelsesmiddel, nemlig ved et enkelt, mod den ulykkelige By rettet ,,Ildpust” fra Bjærget. Aldrig før har en Vulkan med saa