Vulkaner og Jordskælv

59 varede; helt uskadte og helt forbrændte Genstande kunde træffes næsten Side om Side ogsaa inde i Byen. At Døden ikke for alle har været øjeblikkelig, kan desværre næppe betvivles; de Overlevende paa Rheden kunde straks, da Orkanen var ovre, ved Skæret af den brændende By se Skikkelser, som løb forvirret om paa Strandbredden og høre deres Skrig under Vulkanens Buldren. Snart efter niaa de dog være bukkede under for deres Brandsaar, thi da Baaden fra den franske Krydser „Suchet”, som var sendt ud til Redning, om Eftermiddagen Kl. 3 lan- dede ved St. Pierres Ruiner, fandtes intet levende Væsen, men kun en „brændende Ørken”. Efter at den dødbringende Sky var gaaet over Byen, fulgte en kortvarig Skylregn; derpaa klarede det lidt, saa at man fra Rheden kunde skimte Vul- kanen, som endnu langtfra var faldet til Ro. Byen brændte endnu, da den danske Krydser „Valkyrien”, det første af de fremmede Skibe, som vilde komme St. Pierre til Hjælp, om Aftenen den 10de naaede til Ulykkesstedet. Af de 18 Skibe, som laa paa Rheden, da Kata- strofen indtraf, reddede sig kun ét, Jærnskibet „Roddam.”, som laa længst ude; i halvt ødelagt Til- stand, med 10 af Besætningen som Lig og Kaptajnen og de fleste af de øvrige bedækkede med frygtelige Brandsaar, naaede det ved egen Hjælp over til en af Naboøerne. De faa overlevende fra de øvrige Skibe drev om paa Vraggods, indtil ,,Suchet” kom. De reddedes Skildringer af Ulykken er gribende. Her skal anføres nogle enkelte Øjenvidners Beret- ninger om denne Katastrofe, som vel kan siges at være den rædselsfuldeste, Verdenshistorien kender. Nogle af de reddede fra det paa Rheden brændte Dampskib ,,Roraima” fortæller: Ombord var 68 Per- soner, deriblandt 15 Passagerer, af hvilke nogle