Vulkaner og Jordskælv

60 netop belavede sig paa at gaa i Baaden for at ro ind til Kaien, medens andre stod paa Dækket og betragtede eller fotograferede Vulkanen, da der Jige med ét hørtes en intensiv Buldren, fulgt af en for- færdelig Eksplosion, saa stærk som om 1000 svære Kanoner affyrede« paa en Gang. Larmen stilnede et Øjeblik, og Kaptajnen styrtede op paa Kommando- broen og gav Ordre til at hive Ankeret op. Men det var for sent. En Hvirvelvind af Damp kom ned over Skibene, og en Lavine af Ild fejede hen over Byen og Rheden med en Orkans Voldsomhed. Øjne, Øren, Mund og Klæder fyldtes med Sand eller Lava, medens Skibet krængede voldsomt over, Master og Skorstene gik over Bord, og alt indhylledes i Mørke. Lykkeligvis varede Ildorkanen kun nogle Minutter, Luften blev noget mindre sandopfyldt, og man kunde atter aande friere. Alle, som havde opholdt sig paa Dækket var døde eller frygtelig forbrændte, og de sidste maatte nu sammen med de uskadte kæmpe mod Ilden, som havde taget fat paa en Mængde Steder. De tilskadekomnes Skrig og Raab efter Vand var frygteligt; mange af dem var næsten ukendelige. En efter én friedes de af deres Lidelser ved Døden. Af dem, der havde været ombord, var kun 25 i Live, da Hjælpen kom. Som ovenfor nævnt fandt Folkene fra „Suchet” intet Menneske at redde i den brændende By. Saa ubegribeligt det end maatte forekomme dem, kunde de dog efter at have set de ligopfyldte Huse og Gader ikke tvivle om, at inde i selve St. Pierre maatte Ild- orkanen have raset med en endnu langt frygteligere Intensitet end paa Rheden, saa at ingen af de 26—27000 Indbyggere kunde tænkes undslupne fra Døden. Og dog viste der sig senere at være et Par enkelte, som ved sælsomme Tilfælde havde beholdt Livet. Deres Beretninger om, hvad de oplevede,