Vulkaner og Jordskælv

77 Perioder ad Gangen. Lavasøen, hvis Tværmaal er henved 1000 Fod, indtager kun en lille Del af Krater- bunden, men. træder særlig iøjnefaldende frem paa Billedet, fordi dette er taget fra den Søen nærmest liggende Kraterrand. ,,Lavasøens Overfade danner en jævn, blyantsgraa, i Solskinnet glinsende Flade; den ser i Dagslys næsten, ud, som om den bestod af Dynd, især fordi den paa mange Steder er i lang- som, vandret Bevægelse. Kommer man nær til den, føler man Straalevarmen; rundt omkring synes den dyndlignendei Masse at koge, idet den sprøjter nogle faa Tommer i Vejret. Men det, som sprøjter op, er ikke graat, men stærkt rødt, thi Kilauea-Lavaens Gløden er saa intensiv, at den selv i Solskin ser rødgul ud, omtrent som Segllak. Om Natten lyser den blændende gult” (Friedländer). Af og til op- træder Lavafontæner, som dog ikke kan maale sig med Mauna Loas. Man kan uden Fare færdes ved Randen af Lavasøen; Udseendet paa nært Hold skal om Natten være overordentlig betagende. Udbruddene foregaar paa følgende Maade. I Løbet af nogle Aar bliver Kraterindsænkningens Dybde langsomt formindsket, dels ved smaa Lava- strømme, som fra Søen flyder ud over Kraterbunden, dels derved, at denne sidste giver efter for Lavaens Tryk og løftes i Vejret. Søens Udseende bliver mere og mere glimrende, — indtil den pludselig en skønne Dag er helt forsvundet, og dens Plads indtages af et dybt og af nedstyrtede Lavablokke halvvejs opfyldt Svælg, hvor intet Spor af glødende Lava er synligt. Kraterbunden udenom Søen er ofte ved samme Lej- lighed sunket et anseligt Stykke. Samtidig med at Lavasøen forsvinder i Kilauea, bryder i Reglen en Lavastrøm frem et eller andet Sted paa Bjærg- skraaningen nedenfor Krateret og ofte i lang Af- stand fra dette; ikke sjælden tømmes dog Lavasøen,