Vulkaner og Jordskælv

78 uden at man kan paavise, hvor Lavaen skaffer sig Udvej. — Det vil af det foregaaende ses, at de vulkanske Fænomener paa Havaii er vidt forskellige fra de tidligere omtalte. Karakteristisk er først og frem- mest den uhyre Lavaproduktion. Adskillige af de mange Lavastrømme, som er fremkomne i den korte Tid, hvorom sikre Efterretninger haves (fra 1823), er 7—8 Mil lange og indeholder en Lavamasse saa stor, at den vilde kunne fylde en Terning med henimod 1/4 Mils Længde, Bredde og Højde. En saadan jævnt fortsat Masseproduktion, som muligvis har været endnu betydeligere i Fortiden, da ogsaa de nu ud- slukte Vulkaner paa Sandwichøerne var i Virksom- hed, forklarer os, at der i Tidens Løb kan opbygges saa mægtige Landmasser som disse Øers. Dernæst viser Havaii-Lavaerne en overordentlig Grad af Let- fly denhed. I Stedet for den uhyrei seje Lava, hvis Egenskaber vi har lært at kende hos de i det fore- gaaende skildrede Vulkaner, finder vi her en ild- flydende Stenmasse, der er næsten lige saa let be- vægelig som Vand. Derfor udebliver alle Eksplo- sioner, og det kommer næsten ikke til Dannelse af Aske og vulkanske Bomber. Vel indeholder Havaii- Lavaerne Damp, — Mauna Loas Piniesky vidner til- strækkelig derom, — men Dampmængden er for- holdsvis ringe, og den bobler op og undviger saa fredelig, at man kan gaa tæt hen til den kogende Lava. Denne Letflydenhed antages at skyldes La- vaens høje Temperatur i Forbindelse med dens sær- egne kemiske Sammensætning. En Følge af Let- flydenheden er Lavabjærgenes svage Skraaning; et andet ganske ejendommeligt Forhold, som staar i Forbindelse dermed, er den hyppige Dannelse af Huler i Lavastrømmene. Paa disse danner der sig nemlig hurtig en størknet Skorpe, og Lavaen der-