Vulkaner og Jordskælv

80 en Umulighed, al Lavaen maatte løbe ud gennem det lavtliggende og altid aabne Kilauea-Krater. Til Overflod bekræftes Uafhængigheden derigennem, at de to Vulkaner slet ikke arbejder „i Takt” med hin- anden; Uro i den ene paavirker ikke i mindste Maade den anden. Her foreligger saaledes under de mærkeligste Omstændigheder et Forhold af ganske modsat Art af det, der fremtraadte ved de vest- indiske Udbrud i 1902 og 1903. Havaii-Vulkanernes rolige og dog saa storartede Lavaudbrud staar i en iøjnefaldende Modsætning ikke alene til de enkelte1, i det foregaaende omtalte Vulkaner, men til hele det store System af mere end halvandet Hundrede mægtige og virksomme Vul- kaner, som omkranser Stillehavet i næsten sam- menhængende Rækker baade paa den asiatiske og den amerikanske Side, og hvor overalt det eks- plosionsmæssige er det fremtrædende Karaktertræk i Udbruddene. Man kunde vel fristes til heraf at slutte, at de nylig skildrede Naturfænomener paa Havaii i deres Oprindelse var væsentlig forskellige fra den almindelige Vulkanvirksomhed. Men saa- ledes forholder det sig ikke. Paa Island ser vi den nøjeste Sammenhæng mellem de to Slags Vulkanvirksomhed og dertil en nøjere Forbindelse mellem Vulkaner og Jordskælv, end de hidtil fremdragne Eksempler har vist. Hele Islands mægtige Landmasse er i Tidernes Løb bygget op ved vulkansk Virksomhed, under hvilken rolig Udflyden af Lavastrømme er gaaet Haand i Haand med voldsomme Eksplosioner og Askeudbrud. At der til den store Øs Opbygning er medgaaet Tidsrum, som maa regnes i Hundred- tusinder af Aar, er sikkert; thi mellem de gamle Lavastrømme har man paa flere Steder fundet For- steninger fra længst svundne Tider af Jordens Ud-