Vulkaner og Jordskælv

83 Udbrud i 1875, som mere end nogen anden, hidtil iagttaget Naturbegivenhed har vist Sammenhængen mellem de forskellige Slags Vulkanfænomener. Askja, hvis Navn betyder Æsken, dannes af en anse- lig, paa et Par Steder afbrudt Ringvold af vulkansk Tuf, som omslutter en Lavaslette af Størrelse som Amager. Dette mægtige Kraters Dannelseshistorie er ikke nærmere kendt; maaske skylder det sin nu- værende Form til en Katastrofe af lignende Art som den, der omdannede Krakatau til en Ringvold. Kra- teret maa i sin Tid have udgydt store Basaltlava- masser over den omgivende' Slette; de nyere Udbrud, hvis Udspring kan eftervises, er dog ikke udgaaede fra den store Kraterbunds Midte, men fra smaa Udbrudssteder langs Ringvolden. Nord for Askja træffes baade i Lavaørkenen og længere mod Nord i de beboede Egne et stort Antal Spalter i Jorden; de gaar alle omtrent i Retning Syd—Nord; nogle blandt dem er milelange og indtil 100 Fod dybe, Bredden er ofte ikke større, end at man kan skræve eller springe over dem. Jævnlig er Spaltevæggene indbyrdes forskudte, saa at den ene Side ligger 10—20 Fod højere end den anden. Ny Spalter danner sig ved hvert Jordskælv eller Vulkanudbrud. En Del af disse Spalter ser endnu uhyggeligere ud derved, at de er tæt besatte med Smaavulkaner: ret regelmæssige Kegler af nogle faa indtil flere Hundrede Fods Højde og med et lille Krater i Top- pen. Disse Smaavulkaner er opbyggede af løst ud- kastede Vulkanprodukter (Bomber og Slagger), men de har i Reglen tillige udspyet Lavastrømme, som har gennembrudt Kratervæggen (sml. Pig. Side 87). Paa andre Strækninger, ofte af samme Spalte, ei Lavaen vældet direkte ud over Spaltevæggene. Saadanne Spalter med Kraterrækker ses intetsteds saa smukt og saa talrig som paa Island. 6*