Vulkaner og Jordskælv

84 Deres Dannelse, som altid ledsages af Jordskælv, hænger sammen med Lavaudbrud af uhyre Omfang: idet Jordskorpen brister, bryder Lavaen frem paa mange Steder af den dannede Revne; saaledes op- staar samtidig mange Lavastrømme, som forener sig og oversvømmer Landstrækninger af undertiden adskillige Kvadratmiles Omfang. Ødelæggende Ud- brud fra Kraterrækker i Egnen Nord for Askja fandt Sted i Aarene 1724—30; her skal nærmere omtales de mindre ødelæggende Udbrud i 1875 og deres Sammenhæng med Askjas Udbrud. Som et Slags Forberedelse til disse Udbrud kan man vistnok betragte de stærke Jordskælv ved Husa- vik o. a. Steder i det nordlige Island i 1872. Især den 17. og 18. April nævnte Aar rystede Jorden næsten uophørlig, de fleste Huse faldt sammen, og Jorden slog store Revner i Retning fra Nord til Syd, indtil en Mil lange og 2—3 Fod brede. Hos de varme Kilder iagttoges samtidig en stærk, men forbigaaende Temperaturstigning; dog mærkedes den Gang ingen Uro i Vulkanerne. 1 Foraaret 1874 saa man fra fjerntliggende Bygder de første, svage Dampsøjler hæve sig over Askja; henimod Jul be- gyndte Jordskælvene paany, dog ikke nær saa kraf- tig som forrige Gang. Den 3. Januar 1875 saas over Askja det første stærke Dampudbrud, og svagere Danipudstrømning vedblev i den følgende Tid. Den 18. Februar begyndte pludselig stærke Lavaudbrud paa en ubeboet, men græs- og kratbevokset Slette, 8l/2 Mil Nord for Askja: Lavaen flød under Drøn og Larm ud fra en nyaabnet nordsydlig Spalte, som efterhaanden forlængedes flere Mil. Fra flere Punk- ter af Spalten udstødtes tillige Damp og glødende Lavaklumper i saadan Mængde, at det i Frastand saa ud som tykke Ildsøjler, der stod i Række. Dog var Eksplosionerne i det hele svage, og der dannedes