Vulkaner og Jordskælv

85 til Trods for den store Lavaproduktion ingen Aske- skyer. Den 10. Marts og følgende Dage var Lava- udbruddet særlig stærkt; der saas paa en Gang 16 ,,Ildsøjler” over Spalten, og allerede i lang Afstand kunde man efter Befolkningens Udsagn høre Ud- bruddet „som en svær Brænding mod en Klippe- kyst”. Lavastrømmen var allerede da en Mil lang, og den bredte sig stærkt i den flade Egn. Om Morgenen den 29. Marts hørtes en voldsom Eksplosion fra selve Askja; Damp med fin lysegraa Aske og Pimpsten slyngedes op i uhyre Mængde fra denne Vulkan. Vinde-n bar Askeskyerne mod Øst, og de var saa tætte, at det endog 15 Mil fra Vul- kanen blev bælgmørkt om Formiddagen. Et over i/2 Fod tykt Askelag lagde sig over vide Strækninger og ødelagde Græsgangene; i alt blev mere end 100 Kvadratmil af Island dækkede af Aske og Pimp- sten i Løbet af faa Timer. Askeregnen strakte sig langt ud over Havet, ja den fineste Askø førtes af Vinden helt til Skandinavien, hvor den i Løbet af den næste Dags Morgen og Formiddag faldt i det mellemste Norge og Sverig, endog saa langt mod Øst som til Stockholm. Paa denne' Tid var Lava- udbruddene fra den store Spalte Nord for Askja stilnet af, men allerede den 4. April tog de fat paany; endelig, efter nogle Maaneders Hvile, kom her den 15. August et sidste Udbrud med Jordskælv, og denne Gang udspyedes ikke alene Lava, men ogsaa nogen sort Aske, som dog ikke bredte sig saa langt, at den gjorde Skade. Derefter indtraadte Ro; endnu næstø Sommer var der dog stærke Dampkilder i Askja (Fig. 22). Den Lavamængde, som fremkom ved det skildrede Udbrud fra Spalten Nord for Askja, var ganske enorm. Efter et lavt Skøn udgør den 10 Milliarder Kubikfod, hvad der er 15 Gange saa meget som ved