Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser

5 flytter sig forbi en inddelt skala. Det er da be- kvemmere at iagttage udslagene, men apparatet bliver paa den maade ikke saa følsomt. 4. Galvaniske elementer. I det element, som vi før beskrev, holder ikke strømmen sig lang tid. Aarsagen hertil er, at kobberet snart bedæk- kes med vandstof. Det kan da forbedres igjen, om vandstoffet skrabes væk med en pennefjær. Bedre er det at fjerne vandstoffet med kemiske midler. Man kan saaledes erstatte svovlsyren med kromsyre; vandstoffet forbinder sig da i samme øieblik, som det opstaar, med kromsyrens sur- stof og danner vand. I dette saakaldte krom- syreelement bruges desuden istedetfor kobber et stykke retortkul, og zinken amalgameres, 0: ind- gnides med kviksølv. Den tæres da paa langt nær ikke saa hurtig op. Forøvrigt fremstilles gal- vaniske elementer paa mange forskjellige maader. Til konstante elementer, o: elementer, som kan bruges længere tid, uden at strømmen taber sig, maa man bruge ikke én, men to vædsker, hvoraf den ene da gjerne heldes i en uglasseret lerkrukke, som stilles op i den anden vædske. Da krukken er porøs, berører vædskerne hinanden inde i leret uden at blande sig synderlig. Vi skal beskrive nogle af de almindeligste elementer. Bunsens element (fig. 3) bestaar af zink Z i svovlsyre og retortkul C i sterk salpetersyre. Sal- petersyren er i en lerkrukke P. Det giver meget sterk og konstant strøm. Men der dannes ilde-