Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser

rørene. Ved den plade, hvor strømmen gaar ud af vædsken, danner der sig dobbelt saa meget luft som ved den anden. Da den viser sig at være brænd- bar, er det vandstof. Ved den anden plade, hvor strømmen gaar ind, dannes surstof, hvilket bevises ved, at en glødende træpinde begynder at brænde, naar den føres derind. En saadan spaltning af en vædske ved elektrisk strøm kaldes elektrolyse. Den plade, hvorigjennem strømmen gaar ind i væd- sken, kaldes den positive elektrode eller anoden, den anden plade den negative elektrode eller kathoden. Paa denne maade spaltes ogsaa salte, som er smeltede eller opløste i vand. Metallet udskilles ligesom vandstoffet altid ved den negative elek- trode. Af en opløsning af kobbervitriol i vand udskilles kobber. Dette kobber kan man lade afsætte sig paa en form, som man har lavet ved at tage aftryk af en medalje eller en lignende gjenstand. Kobberet fylder da formen og kan siden brækkes løs, saa man faar en tro efterlig- ning af medaljen. Ellers bruges elektrolysen til at overdrage gjenstarTde med metal, saaledes til at forgylde, forsølve, fornikle o. s. v. Gjenstandene anbringes da som negative elektroder i en pas- sende opløsning af vedkommende metal. Denne kunst kaldes galvanoplastik. — I den nyeste tid anvendes elektrolysen til at udvinde metaller. Saaledes udvindes nu aluminium ved elektrolyse af smeltet lerjord. Men der maa da anvendes meget kraftige strømme. Hvordan de frembringes, skal vi lære senere.