Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser

11 Gaar en og samme strøm gjennem flere for- skjellige vædsker paa rad, f. eks. opløsninger af kobbervitriol, sølvnitrat, svovlsyreholdigt vand o. s. v., saa er mængderne af udfældt stof vel ikke længer lige store, men de er kemisk ækvivalente. Nu er Cu = 63, Ag = 108, H = 1. I kobber- vitriol CuSO± er Cu toværdigt. Samme strøm ud- fælder da i de nævnte opløsninger 623 eller 31,5 vegtsdele kobber, 108 vegtsdele sølv og 1 vegts- del vandstof. Har vi veiet kobberet, kan vi alt- saa beregne sølvet og vandstoffet ved hjælp af atomvegterne. Denne merkelige lov er opdaget af englænderen Faraday i 1834 og er siden be- kræftet ved en utallighed af forsøg. Det staar nu alene tilbage at vælge størrelsen af den enhed, hvormed vi skal maale elektricitets- mængder. Man er da kommet overens om at sætte som enhed den mængde elektricitet, der ud- fælder 0,0000104 gram vandstof, og denne enhed kal- des en coulomb. 1 coulomb udfælder altsaa 0,0000104 X 108 = O,ooi]2 g. sølv 0,0000104 X 31,5 = 0,00033 g. kobber o. s. v. 7. Strømstyrke. Ved strømstyrke forstaar man det antal coulomb, som gaar gjennem lednin- gen i sekundet. Den angives i ampére, og man siger, at strømstyrken er 1 ampére, naar der gaar 1 coulomb gjennem ledningen i sekundet. Man kan bestemme strømstyrken i en led- ning ved at lade strømmen passere en vædske, som spaltes, og veie det stof, som udskilles i en viss tid. Et apparat til dette brug kaldes et voltameter.