Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser

skulde forstaaes ved strømmens retning. Omvendt, kjender vi strømmens retning, kan vi paa forhaand sige, til hvilken side naalen vil svinge: Nordpolen vil bevæge sig i tommelfingerens retning, naar høire haand lægges langs ledningen, saaledes at strømmen gaar ind ved haandroden og ud ved fingerspidserne, og haandfiaden vender mod magnetens nordpol. Regelen udtales ofte i en anden form, som er fore- slaaet af franskmanden Ampére : Man tænker sig svømmende med strømmen, med ansigtet vendt mod naalen; dennes nordpol slaar da ud til venstre. De to regler kommer naturligvis ud paa ett. Vi omtalte ogsaa før, at naar ledningen vikles omkring et stykke blødt jern, gjør strømmen jernet magnetisk. Naturligvis maa der anvendes over- spundet ledningstraad, saa strømmen virkelig føl- ger ledningstraaden og ikke tager veien gjennem jernet. Et jernstykke, som magnetiseres paa denne maade, kaldes en elektromagnet. Den har som andre magneter en nordpol og en sydpol, og nord- polen findes til den side, hvortil tommelfingeren peger, naar haanden lægges langs strømmen, saa- ledes som det er beskrevet ovenfor. Elektromagne- terne gives ofte form af en «hestesko». Naar led- ningstraaden vikles omkring jernet i en mængde vindinger, og man bruger sterk strøm, kan man paa denne maade skaffe sig magneter, som er langt kraftigere end de kraftigste staalinagneter. Afbrydes strømmen, mister jernet næsten øieblikke- lig sin magnetisme. Bruger man i elektromag- neten staal istedenfor jern, magnetiseres ogsaa