Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser

der i øieblikket berører den øverste børste, derfra videre gjennem ledningstraaden til den anden børste og gjennem en messingremse og den tilhørende kobbertraad paany ind i ankerets vindinger, idet den deler sig til begge sider for at gaa opover. Strøm- men kommer altsaa til at gaa i samme retning, saalænge ankeret drives rundt. Det staar tilbage at omtale, hvordan magne- tismen frembringes i elektromagneten. I de ældste, de saakaldte magnetoelektriske maskiner, brugtes en staalmagnet; naar den engang var magnetiseret, beholdt den sin magnetisme. Senere indførtes istedet elektromagneter. Magnetismen tilveiebrag- tes i dem ved en særskilt sirøm fra en liden maskine af den ældre form. I 1867 opdagede imid- lertid Werner Siemens i Berlin, at man kan be- nytte den elektriske strøm, som maskinen selv frembringer, til at vedligeholde magnetismen i elek- tromagneten. I disse maskiner, der til forskjel fra de ældre kaldes dynamo elektriske maskiner eller blot dynamoer, ledes strømmen fra ankeret ind i elektromagnetens vindinger, saaledes som figuren viser. Man skulde da tro, at der fra først af, naar maskinen sattes i gang, ikke skulde kunne opstaa nogen strøm, da jernet jo ikke kan blive magnetisk, før maskinen leverer strøm, og paa den anden side strøm ikke kan opstaa, før jernet er magnetisk. Men nu er det saa, at jern, som en- gang har været magnetisk, ikke mister magnetis- men fuldstændig. Den lille rest, som findes i jer- net, er da tilstrækkelig til at frembringe en liden