Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser

46 gjennem klemmeskruen S" føres tilbage til batte- riet. Saasnart strømmen fra batteriet sluttes, mag- netiseres jernkjernen, og ankeret F tiltrækkes, hvorved strømmen aabnes; men derved mister jer- net sin magnetisme, og ankeret slipper løs. Dette gjentager sig uafladelig. Er nu polklemmerne CC forbundne med en ledning (punkteret paa tegningen), opstaar der en kortvarig strøm i bilederen for hver gang, strømmen aabnes eller sluttes i hovedlederen. Den inducerte strøm skifter uafladelig retning, der- for kan den ikke paavises med galvanometeret; thi hver strøm er saa kortvarig, at naalen ikke faar tid til at slaa ud, før den næste modsatte strøm kommer. Men den giver sig tilkjende paa anden maade. Da bilederen har mange flere vin- dinger end hovedlederen, faar nemlig strømmene i den en meget høi spænding, hvorfor de kan over- vinde store modstande. Hvis derfor ledningen mel- lem polklemmerne CC afbrydes, og traadenderne ikke fjernes for langt fra hinanden, gjennembryder strømmen luftlaget. Man ser gnister hver gang, hovedstrømmen aabnes og sluttes. Dog er aabnings- gnisten meget større end slutningsgnisten. Man har lavet induktionsapparater, hvor bilederen har indtil 200 000 vindinger med en længde af 240 kilo- meter. Med nogle elementer giver de gnister paa mange decimeters længde. Spændingen er da over 100 000 volt. I luftfortyndet rum dannes ikke gnister, men luften mellem traadene lyser med et eget lys, der minder om nordlys. Man foretager forsøget med saakaldte Geisslerske rør; det er