Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser

Forfatter: Gabriel Holtsmark

År: 1894

Forlag: Feilberg & Landmark

Sted: Kristiania

Sider: 76

UDK: 621.30.gl

Pris 1 krone.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
54 dette ved en mekanisme, som virker automatisk og altid holder spidserne i den rigtige afstand fra hinanden. Lamperne behøver da ikke noget til- syn, saalænge kulstængerne ikke er opbrugte. Kul- stængerne gjøres af et slags koks, som særskilt tilvirkes til dette øiemed. Temperaturen i lysbuen overstiger alle tem- peraturer, man ellers kjender Man har ikke kunnet maale den paa nogen maade. Indirekte er det beregnet, at den skulde være omkring 3500 ° C. Det har nylig lykkedes ved hjelp af lysbuens hede at smelte stoffe, som ikke har kunnet smeltes ved de høieste temperaturer, man kan opnaa ved almindelige flammer. Buelamperne omgives med en kuppel af mat glas, der fordeler lyset, saa det ikke bliver saa skarpt. De leverer meget kraftigere lys end gløde- lamper, men de kræver ogsaa sterkere strøm. Vil man bruge Bunsens elementer, skal der mindst 25 til for at faa en ordentlig lysbue. Med en strøm- styrke paa 3 ampére lyser buelampen omtrent som 300 normallys, med 20 ampére lyser den som 3000; derfor lønner de store lamper sig bedre end de smaa. Med samme strømstyrke giver buelamper langt mere lys end glødelamper og er derfor mere økonomiske end disse. Men da man ikke kan gjøre buelamper med mindre lysstyrke end 100 normallys, egner de sig ikke til at bruges der, hvor man ønsker smaa lamper med mildere lys; da gjør glødelamper bedre tjeneste. Derimod er buelamper bedre end alle andre belysningsmidler,