Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser
Forfatter: Gabriel Holtsmark
År: 1894
Forlag: Feilberg & Landmark
Sted: Kristiania
Sider: 76
UDK: 621.30.gl
Pris 1 krone.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
dette ved en mekanisme, som virker automatisk og
altid holder spidserne i den rigtige afstand fra
hinanden. Lamperne behøver da ikke noget til-
syn, saalænge kulstængerne ikke er opbrugte. Kul-
stængerne gjøres af et slags koks, som særskilt
tilvirkes til dette øiemed.
Temperaturen i lysbuen overstiger alle tem-
peraturer, man ellers kjender Man har ikke
kunnet maale den paa nogen maade. Indirekte er
det beregnet, at den skulde være omkring 3500 °
C. Det har nylig lykkedes ved hjelp af lysbuens
hede at smelte stoffe, som ikke har kunnet smeltes
ved de høieste temperaturer, man kan opnaa ved
almindelige flammer.
Buelamperne omgives med en kuppel af mat
glas, der fordeler lyset, saa det ikke bliver saa
skarpt. De leverer meget kraftigere lys end gløde-
lamper, men de kræver ogsaa sterkere strøm. Vil
man bruge Bunsens elementer, skal der mindst 25
til for at faa en ordentlig lysbue. Med en strøm-
styrke paa 3 ampére lyser buelampen omtrent som
300 normallys, med 20 ampére lyser den som 3000;
derfor lønner de store lamper sig bedre end de
smaa. Med samme strømstyrke giver buelamper
langt mere lys end glødelamper og er derfor mere
økonomiske end disse. Men da man ikke kan
gjøre buelamper med mindre lysstyrke end 100
normallys, egner de sig ikke til at bruges der,
hvor man ønsker smaa lamper med mildere lys;
da gjør glødelamper bedre tjeneste. Derimod er
buelamper bedre end alle andre belysningsmidler,