Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser

Forfatter: Gabriel Holtsmark

År: 1894

Forlag: Feilberg & Landmark

Sted: Kristiania

Sider: 76

UDK: 621.30.gl

Pris 1 krone.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
53 fornemmelig i, at man er fri for alle forbræn- dingsprodukter, samt at lyset heder meget mindre end andet lys. Lysstyrken af en lampe maales ved sammen- ligning med det saakaldte normallys. Dette vælges paa forskjellige maader. Ilos os menes sedvanlig det engelske normallys, som er et spermacetlys, fabrikeret efter visse regler. Dets diameter er ca. 21 millimeter og flammehøiden45 millimeter. Lysstyrken er forskjellig efter lampernes størrelse. Ved en nor- rnallampe forstaaes en lampe paa 16 ]ys. Den lyser omtrent som et gasblus, af dem, der almindelig bruges til gadebelysning. Ellers fremstilles der glødelamper paa nedtil 2 og optil 500 normallys. Men de almindeligst brugelige har en lysstyrke fra 10 til 50 normallys. Buelyset. Naar en sterk elektrisk strøm ledes gjennem to kulstænger, som berører hinanden, begynder de at gløde paa berøringsstedet. Fjernes de saa nogle millimeter fra hinanden, bliver lyset meget kraftigt, og ikke blot kullene gløder, men ogsaa luften mellem dem. Dog lyser kullene langt mere end luften. Ligger kulstængerne vandret, trækkes den lysende luftmasse af luftstrømmen opad i en bue, deraf har lyset faaet sit navn. Den kulstang, hvorigjennem strømmen kommer ind, lyser 3—4 gange saa godt som den anden. Til gjengjæld brænder den dobbelt saa hurtig op og udhules, medens den anden tilspidses. For at lyset skal holde sig, maa stængerne flyttes mod hinanden, eftersom de brænder öp. I buelamperne besørges