Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser

Forfatter: Gabriel Holtsmark

År: 1894

Forlag: Feilberg & Landmark

Sted: Kristiania

Sider: 76

UDK: 621.30.gl

Pris 1 krone.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
52 Bunsens elementer opvarmes saa sterkt, at den smelter. . Jo daarligere ledningen leder elektricite- ten, desto mere opvarmes den. Dog nytter det ikke at forsøge med en lang traad af daarlig ledende materiale; thi derved kan strømstyrken svækkes saa meget, at der af den grund ikke bliver nogen merkbar opvarmning. Man benytter sig af denne opvarmning til at frembringe elektrisk lys. Der er to slags: Elektrisk ylødelys og elektrisk buelys. Glødelyset frembringes ved, at den elektriske strøm ledes gjennem en kultraad, som derved bli- ver glødende. For at kullet ikke skal brænde op, maa traaden fæstes inde i en liden glasbeholder, som derefter pumpes lufttom. Strømmen ledes til og fra kultraaden gjennem to platinatraade, som er indsmeltede i glasset. En liden glødelampe kan bringes til at lyse med nogle Bunsens elementer, men behøver sterkere strøm for at lyse godt. Kul- traaden fremstilles af bomulds-, bambus- eller andre plantetrevler, som forkulles. Metaller kan ikke bruges, da de alle, endog platina, smelter. Skjønt kultraaden ikke brænder op, bliver den dog tilslut daarlig, saa den brister. Lampen maa da kasseres og erstattes med en ny. Man regner, at en lampe kan brænde 1000 timer. De traade, som skal indsmeltes i glasset, maa være af platina, fordi platina er det eneste af metallerne, som ved op- varmning udvider sig omtrent ligt med glas. Lam- pen sprækker derfor, om der bruges noget andet metal. Glødelysets fordel fremfor andet lys ligger