Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser

 57 Joule brugte en lang, tynd ledningstraad, som han rullede sammen og lagde ned i vandet i kalori- meteret Saa lod han en strøm af jevn styrke gaa gjennem traaden en viss tid og aflæste, hvor meget temperaturen steg. Deraf beregnede han, hvor meget varme kalorimeteret havde modtaget for hvert sekund. Endvidere maalte han strømstyrken og ledningens modstand. Han fandt da, at den mængde varme, som strømmen udvikler, er propor- tional med ledningens modstand og med anden potens af strømstyrken. Er strømstyrken i ampére og modstanden r ohm, saa udvikles for hvert sekund en varmemængde 0,24 ri2 kal. I t sekun- der bliver varmemængden t gange saa stor. Dette stemmer med, hvad vi før har seet. Det var lettere at gjøre en jerntraad glødende ved en elektrisk strøm end en kobbertraad, fordi jern leder daarligere end kobber, d. v. s. modstanden er større. Traaden maatte ogsaa være tynd, thi jo tyndere traad, desto større modstand. Vi forstaar nu ogsaa,, at kultraaden i glødelampen kan gløde, medens den øvrige ledning ikke opvarmes merkbart, fordi kul leder meget daarlig i forhold til metallerne. 25. Strømmens arbeide. I varmelæren faar man vide, at der er en bestemt sammenhæng mellem varme og arbeide. Varme kan frembrin- ges ved arbeide, f. eks. ved at gnide to træstykker mod hinanden. Paa den anden side er dampma- skinen et storartet eksempel paa, at varmen kan benyttes til at udføre arbeide. Arbeidet maales i kilogrammeter (kgm.). 1 kgm.