Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser

60 skal lyse. Aarsagen hertil er, at der i lysbuen optræder en art polarisation eller elektromotorisk modkraft af denne størrelse. I hvert fald kan det. arbeide, som medgaar i lampen, beregnes af for- melen Vi. Sættes V= 50 volt, og lyser lam- pen ved 15 ampére, udføres et arbeide = y’ö 1 = X 50 X 15 = 75 kgm. pr. sekund. Under samme forudsætning som før, at alt dampmaski- nens arbeide skulde komme til nytte i lampen^, skulde der til lampen behøves en dampmaskine (eller anden drivkraft) paa 1 hests kraft. Lad os benytte disse tal til at beregne, hvad der er fordelagtigst, glødelamper eller buelamper. Den omtalte glødelampe lyser som 14 normallys.. Med 1 hestekraft faaes 15 lamper, altsaa i alt 15 X 14 = 210 normallys. Den omtalte buelampe lyser som 2000 normallys og kræver ogsaa 1 heste- kraft. Med samme arbeide faar man altsaa med buelamper henved 10 gange saa meget lys som med glødelamper. 26. Elektromotorer. Ved en motor for- staaes en maskine, som leverer drivkraft. En damp- maskine, en turbine, et møllehjul er motorer, hvor damp eller vand frembringer bevægelse. I en elektromotor frembringer den elektriske strøm be- vægelse. En dynamo kan uden videre bruges som motor. Sendes en elektrisk strøm i pilenes retning, gjennem ledningstraaden paa Grammes dynamo (fig. 21), bliver jernet saavel i ankeret som i elek- tromagneten magnetisk. Elektromagneten faar nordpol tilhøire, sydpol tilvenstre. I ankerets vin-